Fig. 728. Crème-Kop af blødt Porcellæn med
brogetmalede Blomster. Marieberg, 1766-69.
Samlingen Raadmand Axel Hundquist.
polykromt dekorerede Crême-Kopper (Fig. 727), der vanskeligt vilde
være til at skælne fra Mariebergs, hvis de ikke var betegnede med Bog-
staverne D V, der af nogle tydes »Duc de Villeroy«, af andre »de Ville-
roy«, men som under alle Om-
stændigheder er Mennecys sikreste
Mærke.
Er saaledes Marieberg-Porcel-
lænets Herkomst under Berthevin’s
Hænder klar nok, kan det samme
ikke siges om dets videre Udvik-
ling. Den hidtidige svenske Forsk-
ning paa dette Omraade ind-
skrænker sig til nogle Afsnit i
Stråle’s Bog om Fabriken, og disse
har ikke spredt Klarhed over en
Række Spørgsmaal, som dette
Porcellæn frembyder for den, der
fordyber sig i det og hurtig op-
dager, hvad iøvrig allerede Stråle
har set, at det deler sig i flere
Grupper.
den ældste danner en Række Styk-
ker, Crème-Kopper (Fig. 728), Miniatyrvaser med Delfinhanke (Fig.
729), samt smaa plastiske Figurer (Fig. 730), alt af en stærkt trans-
lucid, grønlig-gullig, jævnlig fejlfuld Masse, som ubetinget er et kun-
En Gruppe for sig og øjensynlig
stigt, et blødt Porcellæn. Betegne-
de er disse Stykker næsten altid
med et indridset, sammenskrevet
MB, som Stråle besynderlig nok har
tydet »Marieberg-Berthevin«, skønt
det sikkert, ligesom Fayen cernes
Mærke, blot skal læses som »Marie
Berg«. Thi i Farve (i Stedet for
indridset, som paa det grønlig-gul-
lige Porcellæn) forekommer Mono-
grammet — om end sjældnere —
paa et andet Porcellæn, et kalket
hvidt, som endnu knap tør kaldes
endnu sjældnere — paa et tredie,
Fig. 729. To Miniaturvaser med Delfinhanke
at blødt Porcellæn. Marieberg, 1766—69.
Nationalmuseet, Stockholm.
et helt ægte, og tillige — om end
tyndt glaseret, utvivlsomt ægte, der maa være Mariebergs sidste og