473
endelige, idet det af flere Grunde ikke kan henføres til Berthevin’s
Periode, men maa skyldes hans Efterfølgers, Henrik Sten’s.
Som det fremgik af Haandbogens 1ste Bind (p. 476), betegnede
Henrik Sten’s Direktorat (1769—
88) en Nedgangstid for Mariebergs
Fayencer, men en Opgangstid for
Fabrikens Tilvirkning saavel af
engelsk Stengods som af ægte Por-
cellæn. Da der af det mere udvik-
lede Porcellæn, som fulgte efter
det grønlige-gullige, findes Over-
gangsfonner, der, teknisk sete,
hverken tilhører 2den eller 3die
af de nys nævnte Arter, men staar
snart den 2den, snart den 3die af
disse nærmest, kan der næppe være
Tvivl om, at 2den og 3die Art be-
tegner to hurtigt paa hinanden
følgende Perioder i Fabrikens Liv,
ig. 730. To Smaafigurer af blødt Porcellæn.
Marieberg, 1766—69. Nationalmuseet,
Stockholm.
°g da det vides, at flere Franskmænd efter hverandre blev indkaldte til
Fabriken, kunde det ligge nær at antage, at de tekniske Fremskridt var
fulgte saa at sige af sig selv med disse. Den ene var Modelløren Fleurot,
indkaldt 1770, en anden Formeren Huret, indkaldt Aaret efter, en
tredie Jacques eller Jacob Doriie eller Dortu, der første Gang fik sin
Gage udbetalt i Sept. 1777. Arbejder
i Porcellæn af Modelløren Fleurot
liar Stråle ment at finde i et lille
Antal Stykker, der foruden med
Kroner og MB er betegnede med et
F ■ Men da det ikke blot er plastiske
Arbejder, der bærer dette Mærke,
men ogsaa Crèmekopper (General-
konsul Jahnsson’s Samling, Natio-
nalmuseet), der tilmed i andre Ex-
emplarer (ligeledes i Nationalmu-
seet og desuden i Raadmand Rund-
quist’s og Overhofstaldmester Pla-
ten’s Samlinger) optræder med et S
1 F’ets Sted, er der næppe Grund til
Fig. 731. Kop af halvægte Porcellæn, deko-
reret i Guld og sort. Marieberg, 1781 (date-
ret). Nationalmuseet, Stockholm.
at lægge mere Vægt paa dette Bog-
stav end paa det L, O, E osv., som findes paa andre Stykker, — analogt
60