474
Fig. 732. Thedaase af balvægte Porcellæn med purpurmalede Landskaber og Kranse
og Guirlander i rødt og grønt. — Kaffekande af do. do., dekorere i P
og Guld. Marieberg, 1781 (dateret). Nationalmuseet, Stockholm.
med, hvad der er Tilfældet med mange af Mariebergs Fayencer. Der
vides med andre Ord foreløbig intet om Fleurot’s Forhold til Udvik-
lingen af Mariebergs Porcellæn. Heller ikke vides der noget sikkert
0In Huret i saa Henseende. Men da det i Fabrikens gamle Aktstykker
udtrykkelig siges, at »han gaf anledning till flint porslinet« (Stengodset),
er det ikke sandsynligt, at han særlig befattede sig med Porcelænet.
Derimod vides det, at Henrik Sten selv syslede med at finde det ægte
Porcellæn, thi det siges om ham, at han »började på egen hand laborera
med detta«, og for Arten Nr. 2 med den ligesom kalkede hvide, ujæv-
ne Overflade er det ikke udelukket, at Æren tilkommer ham. Men sin
sidste Udvikling til et mere almindeligt Porcellæn i Lighed med det
øvrige europæiske Porcellæn (om end aldrig ganske, som noget af dette)
fik Marieberg-Porcellænet sikkert først gennem den Franskmand, som
Stråle har kaldt Jacques Dortie, men som er identisk med Jacob Dortu,
Frankenthaleren F. Miiller’s Medhjælper ved Oprettelsen af Fabriken
i Nyon og selv Opretter senere af Fabriken i Carouge ved Genf. 1 hi
kort efter hans Ansættelse 1777 beskrives Forholdene ved Fabriken
saalunde, at »gamle Franzén [se Haandbogens Bd. I, p. 477 og 487]
skjötter fajancen, Sten flintporslinet och Dortie det äkta«.
Kun fra 1777—78 arbejdede Dortu ved FabrikenjpFra denne korte
Tid maa dens Porcellæn af Arten Nr. 3 dateres, som, uden fuldstændig
at ligne almindeligt europæisk Porcellæn fra Tiden, dog ligner det langt
mere end Arten Nr. 2 og ubetinget er et ægte Porcellæn. I lemligheden
ved dette ægte Porcellæn synes Dortu at have taget med sig, da han