XX. ENGLAND
Knap paa noget andet kunstnerisk eller industrielt Omraade
har Englands isolerede Beliggenhed i Europa givet sig et saa
mærkeligt Udtryk som paa Porcellænets. Thi endnu efter at
det ægte, det »haarde« Porcellæn havde fortrængt de sidste Rester
af det kunstige, det »bløde« paa Fastlandet, stræbte man i England at
forbedre dette sidste. Endnu den Dag i Dag er det absolut haarde
Porcellæn, som fremstilles hinsides Kanalen, for intet at regne i Sam-
menligning med den uhyre Fabrikation af det Blandingsprodukt, som
kaldes »Ben-Porcellæn«, og som er et haardt Porcellæn, der ved Til-
sætning af Ben-Aske er blevet »blødt« eller halvblødt.
Saa tidligt som i 1671 gjorde den i Haandbogens Bd. I (p. 514 ff.)
omtalte John Dwight i Fulham Fordring paa at have fremstillet et
Porcellæn i Lighed med Kinas. Intet af hans authentiske Arbejder
gør dog Fyldest for denne Fordring, men er, for saa vidt de her kom-
mer i Betragtning, af et fint hvidt Stentøj, der kun paa de tyndeste
Steder er svagt transparent. I 1716 var man i England endnu ikke
videre end, at Opmærksomhed kunde vækkes for et lille Skrift, der gav
Anvisning paa at lave engelsk Porcellæn ved at knuse Skaar af kine-
sisk. Böttger’s Opfindelse synes knap nok at have sat Sindene i Eng-
land i Bevægelse, end sige at have skabt Lyst til at sikre sig den gen-
nem en af de Flygtninge fra Fabriken i Meissen, der saa hurtigt gjorde
den bekendt paa Fastlandet. Da man omsider for Alvor begyndte at
anlægge Porcellænsfabriker i England, var det ikke det haarde tyske,
men det bløde franske Porcellæn, man beflittede sig paa at efterligne.
Naar dette skete, kan ikke siges med Sikkerhed. Kun saa meget
vides, at det skete besynderlig sent; thi det tidligste Aarstal, man har
fundet paa engelsk Porcellæn, er 1745 paa nogle Mælkekander (»goat
and bee« jugs) fra Chelsea, af hvilke den ene er i British Museum. En
Fabrik i Bow var dog i hvert Fald et Aar ældre. I 1750 existerede Fa-
briken i Bristol; Worcesters er fra det følgende Aar, Derbys, Langton
63