499
Fig. 766. Det indre af »The Thomas Craft’s
bowl«. Bow, ca. 1760. British Museum.
nere som f. Ex. Donaldson, Billingsley, Baxter har Ejendommeligheder,
som man vanskeligt kan undgaa at blive opmærksom paa. Men tilbage
bliver dog de store Masser, som man væsentlig er henvist paa at skælne
fra hverandre gennem deres Mærker,
tor saa vidt man kan stole paa disse.
Og det kan man langt fra altid. Thi
navnlig i tidlig Tid gjorde de engelske
Fabriker sig ingen Samvittighed af
at tilegne sig hverandres Mærker.
Saaledes finder man paa Worcesters
Porcellæn fra dets bedste Periode
Chelseas og Bows Mærker. Bow og
Chelsea førte begge som Mærke et
Anker, der ogsaa blev brugt i Lang-
ton Hall og Coalport; Worcesters
I lalvmaane-Mærke benyttedes i Bow,
Lowestoft og Caughley osv. Og samtidig blev Fastlandets berømteste
Mærker, de sachsiske Kursværd og Sèvres’ dobbelte L, misbrugte baade
her og der i de store engelske Fabriker. Yderligere Vanskeligheder ved
Fig. 767. Et Par Vaser dekorerede med Reliefblomster, en mørkeblaa Fond med
Guld og udsparede Felter, hvori exotiske Fugle og Figurer. Bow, ca. 1770.
South Kensington-Museet.
at klassificere disse Frembringelser, volder det sikkert i mange Tilfælde,
at der udover de store Fabriker existerede en Række smaa, fra hvilke
intet kendes, men hvis hele Produktion umulig kan være tabt. Hobson