553
cellæn er fra en sen, »en daarlig Tid«, som det hedder i Samler-Sproget,
har man sikkert Forklaringen paa den ringe Popularitet, som dette
Porcellæn i Almindelighed nyder paa Fastlandet. Den daarlige Smag
i det sene engelske Porcellæn har her overskygget den Kendsgærning,
Fig. 856. To Vaser og en Blomsterpotte, dekoreret med Blomster og Figurer i natur-
lige Farver. Minton, 1820—60. Herbert. Allen coll. South Kensington-Museet.
at England i det 18de Aarhundred har frembragt ikke lidt Porcellæn,
der i kunstnerisk Henseende kan sidestilles det samtidige fra det øvrige
Europa, og som endog for en Del har et Præg for sig selv, skønt man
i det store og hele ikke kan sige om det, at det af sin selvstændige Tek-
nik udviklede en selvstændig Stil. I
enkelte af Fastlandets større Museer
kan man ganske vist møde en lille
Gruppe af Chelseas eller Worcesters
Porcellæn; ogsaa er Enkeltstykker
fra de mindre engelske Fabriker ved
et Tilfælde havnede her eller dér.
Men virkelig systematisk har man
endnu intet Sted paa Fastlandet
samlet det engelske Porcellæn, og
om dets Kurs udenfor England er
det derfor vanskeligt, for ikke, at
sige umuligt at tale.
Først sent har selve de engelske
Museer anlagt systematiske Sam-
linger af Landets Porcellæn. Men
Fig. 857. Et Par Kopper med trykt Deko-
ration, som er »Washed over« med Farver.
Wedgwood, ca. 1805—15. British Museum.
paa dette Forhold er der raadet Bod derved, at engelske Privatsamlere,
derimellem Lady Schreiber, Herbert Allen og endnu flere i den store
70