555
men naturligvis ikke kunde hindre dem i at gaa deres kunstneriske
Undergang i Møde.
Ved Hjælp af Museer, Skoler og alle mulige andre Midler søgte man,
som bekendt, i det 19de Aarhundreds 2den Halvdel og søger man
fremdeles at kalde det gamle Kunsthaandværk til Live igen. Naar det
i nogen Grad er lykkedes for Porcellænets Vedkommende, skyldes det
utvivlsomt den Omstændighed, at visse Traditioner trods alt var be-
varede i de endnu levende gamle Fabriker, f. Ex. i Sèvres og i Køben-
havn. Her og mange andre Steder virkede tillige det snart kemiske,
snart kunstneriske Studium af Japans Stentøj, Kinas Porcellæn og
de gamle europæiske Fayencer saa befrugtende paa den ny Tids kera-
miske Frembringelser, at det maaske snarest er blandt disse, man skal
søge de Ting fra vore Dage, der tør spaas en Genopstandelse til et evigt
Liv og en altid ombejlet Tilværelse blandt kommende Slægters Sam-
lere. I saa Henseende nærer naturligvis hvert Land sine særlige store
Ilaab. Os synes det for tidligt at drøfte disse her. Men forudseende
Samlere med sikker Smag handler selvfølgelig klogt ved i Tide at til-
egne sig moderne keramiske Ting, om hvilke det tør tros, at de i Frem-
tiden vil blive betragtede og betalte paa lignende Maader, som dyre-
bare Antikviteter i Nutiden.