Vejledning i Kendskab til det rullende Materiel og de elektriske Belysningsanlæg
År: 1908
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 62
UDK: 6625.2 Vej
De Danske Statsbaner. Maskinafdelingen.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
Den Mængde Elektricitet, der i en vis Tid er strømmet gen-
nem en Ledning, angives i Amperetimer og maales ved Hjælp af
saakaldte » Amperetimemaalere«.
Det Arbejde, der udføres af en elektrisk Strøm i en Tidsenhed,
er bestemt ved Produktet af Spænding og Strømstyrke og maales
derfor i »Volt-Amperes«., der ogsaa benævnes »Watt«.
En Strøm med Styrke i Ampere og Spænding i Volt vil
altsaa i en Time udvikle et Arbejde paa i Volt-Ampére-Time = i
Watttime.
Ved en Strøm af f. Eks. io Amp. og Spænding iio Volt
vil i 5 Timer udvikles et Arbejde af io X no X 5 = 5 5°°
Watttimer = 55 Hektowatttimer = 5,5 Kilowatttimer, idet 100 Watttimer
kaldes en Hektowatttime og 1000 Watttimer en Kilowatttime.
Multipliceres det ved Ampéretimemaaleren udfundne Antal
Ampéretimer med den konstante Spænding, faas Antallet af Watt-
timer. Der haves imidlertid ogsaa saakaldte »Watttimemaalere«, der
direkte give Antallet af Watttimer.
Ligesom en Vandledning endvidere yder en Modstand mod
Vandets Bevægelse, saaledes yder ogsaa en elektrisk Ledning en
Modstand mod Elektricitetens Bevægelse, og denne Modstands
Størrelse angives i Ohm. Den er afhængig dels af det Materiale,
hvoraf Ledningen er dannet, og dels af dennes Dimensioner. Som
elektriske Ledninger anvendes altid Traade eller Kabler (dannede af
sammensnoede Traade) af Metal. Kobberet har den mindste elek-
triske Modstand (den største Ledningsevne), og hvor det gælder
om at faa en lille Modstand, anvendes derfor som Regel Ledninger
af Kobber. Modstanden vokser med Ledningens Længde, men den
aftager, naar Tværsnitsarealet forøges.
Til at overvinde Modstanden i en Ledning medgaar der altid
en Del af Spændingsforskellen og desto mere, jo større Modstanden
er, og jo større Strømstyrken er.
For at Spændingstabet ikke skal blive for stort i lange Led-
ninger, maa man give dem et større Tværsnit (altsaa en større
Diameter), end der behøves ved korte Ledninger.
En nødvendig Forudsætning for Fremkomsten af en elektrisk
Strøm i en Ledning er, at denne er sluttet o: i sig selv tilbage-
løbende og danner en saakaldet Strømkreds. Er den paa noget
Sted afbrudt, kan der ingen Strømning finde Sted.
Endvidere maa der, som foran anført, paa to Steder af Led-
ningen være en elektrisk Spændingsforskel. En saadan kan f. Eks.