Vejledning i Kendskab til det rullende Materiel og de elektriske Belysningsanlæg

År: 1908

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 62

UDK: 6625.2 Vej

De Danske Statsbaner. Maskinafdelingen.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 68 Forrige Næste
48 Den Mængde Elektricitet, der i en vis Tid er strømmet gen- nem en Ledning, angives i Amperetimer og maales ved Hjælp af saakaldte » Amperetimemaalere«. Det Arbejde, der udføres af en elektrisk Strøm i en Tidsenhed, er bestemt ved Produktet af Spænding og Strømstyrke og maales derfor i »Volt-Amperes«., der ogsaa benævnes »Watt«. En Strøm med Styrke i Ampere og Spænding i Volt vil altsaa i en Time udvikle et Arbejde paa i Volt-Ampére-Time = i Watttime. Ved en Strøm af f. Eks. io Amp. og Spænding iio Volt vil i 5 Timer udvikles et Arbejde af io X no X 5 = 5 5°° Watttimer = 55 Hektowatttimer = 5,5 Kilowatttimer, idet 100 Watttimer kaldes en Hektowatttime og 1000 Watttimer en Kilowatttime. Multipliceres det ved Ampéretimemaaleren udfundne Antal Ampéretimer med den konstante Spænding, faas Antallet af Watt- timer. Der haves imidlertid ogsaa saakaldte »Watttimemaalere«, der direkte give Antallet af Watttimer. Ligesom en Vandledning endvidere yder en Modstand mod Vandets Bevægelse, saaledes yder ogsaa en elektrisk Ledning en Modstand mod Elektricitetens Bevægelse, og denne Modstands Størrelse angives i Ohm. Den er afhængig dels af det Materiale, hvoraf Ledningen er dannet, og dels af dennes Dimensioner. Som elektriske Ledninger anvendes altid Traade eller Kabler (dannede af sammensnoede Traade) af Metal. Kobberet har den mindste elek- triske Modstand (den største Ledningsevne), og hvor det gælder om at faa en lille Modstand, anvendes derfor som Regel Ledninger af Kobber. Modstanden vokser med Ledningens Længde, men den aftager, naar Tværsnitsarealet forøges. Til at overvinde Modstanden i en Ledning medgaar der altid en Del af Spændingsforskellen og desto mere, jo større Modstanden er, og jo større Strømstyrken er. For at Spændingstabet ikke skal blive for stort i lange Led- ninger, maa man give dem et større Tværsnit (altsaa en større Diameter), end der behøves ved korte Ledninger. En nødvendig Forudsætning for Fremkomsten af en elektrisk Strøm i en Ledning er, at denne er sluttet o: i sig selv tilbage- løbende og danner en saakaldet Strømkreds. Er den paa noget Sted afbrudt, kan der ingen Strømning finde Sted. Endvidere maa der, som foran anført, paa to Steder af Led- ningen være en elektrisk Spændingsforskel. En saadan kan f. Eks.