Vejledning i Kendskab til det rullende Materiel og de elektriske Belysningsanlæg

56 5. Lamperne ere dels Buelamper, dels Glødelamper. Buelamperne anvendes især i det frie til Belysning af Banegaardspladser og Perroner, dog ogsaa i Bygninger til Belysning af større Lokaler., saasom Varehuse, større Ventesale etc. Glødelamperne anvendes især til Belysning af min- dre Lokaler, dog ogsaa ofte i det frie, hvor der ikke kræves nogen stærk Belysning. En Lampes Lysstyrke angives i Normallys. Ved Buelamperne frembringes Lyset af en elektrisk Lysbue mellem 2 Elektroder, en positiv og en negativ. I Almindelighed anvendes som Elektroder Kulspidser, der, naar Lampen er tændt, have en ind- byrdes Afstand af nogle faa Millimeter. Ved de almindelige Buelamper, hvis Kulspidser ikke indeholde Tilsætninger af Metalsalte, anbringes det positive Kul ovenover det negative, hvorved der faas det stær- keste Lys. Foruden selve Lysbuen udstraale nemlig ogsaa selve Kulspidserne, og da navnlig den positive, et stærkt Lys, og ved den nævnte Anbringelsesmaade af Kullene kastes Lyset fra det po- sitive Kul nedad. Den rigtige Afstand mellem Kulspidserne og dermed ogsaa det rigtige Strømforbrug tilvejebringes og holdes vedlige af selve Strøm- men ved en i Buelamperne indeholdt Reguleringsmekanisme. Kul- spidserne ere omgivne af en Glaskuppel af mat Glas, der dæmper det ellers for skarpe og for Øjnene skadelige Lys. Ved de saakaldte Flammebuelamper anvendes som Elektroder Kulspidser, der indeholde visse Metalsalte (Kalk, Baryt, Strontian og lign.). Idet disse Metalsalte fordampe i den elektriske Lysbue, erholder man et i Forhold til de almindelige Buelamper med samme Strømstyrke betydelig stærkere Lys, som tillige har den for det paa- gældende Metalsalt karakteristiske Farve (hvidt, gult, rødligt), medens Lyset fra de almindelige Buelamper er noget blaalig-violet. Da Lyset fra Flammebuelamperne væsentligt udstraaler fra selve Lys- buen, anbringes Kulspidserne her ikke ovenover hinanden, men ved Siden af og skraat stillede mod hinanden. Saavel de almindelige Buelamper som Flammebuelamperne gkulle i Almindelighed brænde ved en Spænding af 40—45 Volt; ved Be- lysningsanlæg med 110 Volt Spænding lader man derfor 2 Lamper brænde i »Serie«, det vil sige, at den samme elektriske Strøm først passerer den ene Lampe, og derefter den anden. De 2 Lamper bruge da tilsammen 80—90 Volt, og Resten af Spændingen tilintet- gøres i en Buelampemodstand, der er nødvendig, for at Lamperne