Vejledning i Kendskab til det rullende Materiel og de elektriske Belysningsanlæg

År: 1908

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 62

UDK: 6625.2 Vej

De Danske Statsbaner. Maskinafdelingen.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 68 Forrige Næste
58 den ene Pol til den anden og derved danner en ledende Forbin- delse. Naar Kviksølvstrømmen derefter afbrydes, fremkommer det- en Lysbue af glødende Kviksølvdampe fra den ene Pol til den anden. Kvartslamperne leveres til at brænde enkeltvis baade for en Spænding af 220 Volt og no Volt. I Strømkredsen skal der ligesom ved andre Buelamper være indskudt en Modstand, men denne er ved Kvartslamperne indbygget i selve Lamperne. Disse Lamper kunne derfor i et større Antal brænde parallelt paa en og samme Ledning; for at kunne tænde og slukke hver Lampe for sig maa der findes en Afbryder for hver Lampe. En Kvartslampe for 220 Volt og 3x/2 Amp. giver ca. 3000 Normallys, en Lampe for 110 Volt og 4 Amp. ca. 1500 Nor- mallys. Brænderen skal, naar Lampen er tændt, altid være omgivet af en Glasklokke. Lyset indeholder nemlig en betydelig Mængde for Øjne og Hud skadelige, ultraviolette Straaler, der tilbageholdes af Glas- klokken. Kvartslampen har den Fordel fremfor Buelamper med Kul- elektroder, at der ingen Kulspidser er at forny; Brænderens Varighed er gennemsnitlig ca. 1000 Timer. De gamle Brændere ere af stor Værdi og tages tilbage af Fabrikken, naar de ikke kunne benyttes mere. Kvartslamperne kunne kun benyttes ved ensrettet Strøm. Buelamper i det frie ophænges enten paa særlige Buelampe- master, i Perrontagene eller paa anden Maade ved Hjælp af et tyndt Staaltraadstov. Ved hver Buelampe findes et Ophejsningsspil, hvor- ved Lampen kan hæves og sænkes. Buelamper i Lokaler ophænges paa lignende Maade under Loftet. I Glødelamperne fremkommer Lyset ved, at den elektriske Strøm ledes igennem en Traad af et Materiale, der har en for- holdsvis stor elektrisk Modstand. Traaden opvarmes derved til en meget høj Temperatur, saa at den bliver glødende og udsender et stærkt Lys. For Tiden haves 3 Slags Glødelamper, nemlig: Kul- traadslamper, Nernstlamper og Metaltraadslamper. Kultraadslamperne ere de ældste Glødelamper; som Navnet an- tyder, frembringes Lyset ved Hjælp af en fin Kultraad, der af den elektriske Strøm opvarmes til Hvidglødhede. Kultraaden er om- givet af et Glashylster, der er pumpet lufttomt, hvorved opnaas, at Kultraaden ikke forbrænder trods den stærke Glødning. I Glas- hylstret er indsmeltet et Par Platintraade, hvortil Kultraaden er befæstet, og det er ved Hjælp af Gibs fastkittet til en Lampefod af