Vejledning i Kendskab til det rullende Materiel og de elektriske Belysningsanlæg
År: 1908
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 62
UDK: 6625.2 Vej
De Danske Statsbaner. Maskinafdelingen.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
den ene Pol til den anden og derved danner en ledende Forbin-
delse. Naar Kviksølvstrømmen derefter afbrydes, fremkommer det-
en Lysbue af glødende Kviksølvdampe fra den ene Pol til den
anden.
Kvartslamperne leveres til at brænde enkeltvis baade for en
Spænding af 220 Volt og no Volt. I Strømkredsen skal der
ligesom ved andre Buelamper være indskudt en Modstand, men
denne er ved Kvartslamperne indbygget i selve Lamperne. Disse
Lamper kunne derfor i et større Antal brænde parallelt paa en
og samme Ledning; for at kunne tænde og slukke hver Lampe
for sig maa der findes en Afbryder for hver Lampe.
En Kvartslampe for 220 Volt og 3x/2 Amp. giver ca. 3000
Normallys, en Lampe for 110 Volt og 4 Amp. ca. 1500 Nor-
mallys.
Brænderen skal, naar Lampen er tændt, altid være omgivet af
en Glasklokke. Lyset indeholder nemlig en betydelig Mængde for
Øjne og Hud skadelige, ultraviolette Straaler, der tilbageholdes af Glas-
klokken. Kvartslampen har den Fordel fremfor Buelamper med Kul-
elektroder, at der ingen Kulspidser er at forny; Brænderens Varighed
er gennemsnitlig ca. 1000 Timer. De gamle Brændere ere af stor
Værdi og tages tilbage af Fabrikken, naar de ikke kunne benyttes mere.
Kvartslamperne kunne kun benyttes ved ensrettet Strøm.
Buelamper i det frie ophænges enten paa særlige Buelampe-
master, i Perrontagene eller paa anden Maade ved Hjælp af et tyndt
Staaltraadstov. Ved hver Buelampe findes et Ophejsningsspil, hvor-
ved Lampen kan hæves og sænkes. Buelamper i Lokaler ophænges
paa lignende Maade under Loftet.
I Glødelamperne fremkommer Lyset ved, at den elektriske
Strøm ledes igennem en Traad af et Materiale, der har en for-
holdsvis stor elektrisk Modstand. Traaden opvarmes derved til en
meget høj Temperatur, saa at den bliver glødende og udsender et
stærkt Lys. For Tiden haves 3 Slags Glødelamper, nemlig: Kul-
traadslamper, Nernstlamper og Metaltraadslamper.
Kultraadslamperne ere de ældste Glødelamper; som Navnet an-
tyder, frembringes Lyset ved Hjælp af en fin Kultraad, der af den
elektriske Strøm opvarmes til Hvidglødhede. Kultraaden er om-
givet af et Glashylster, der er pumpet lufttomt, hvorved opnaas, at
Kultraaden ikke forbrænder trods den stærke Glødning. I Glas-
hylstret er indsmeltet et Par Platintraade, hvortil Kultraaden er
befæstet, og det er ved Hjælp af Gibs fastkittet til en Lampefod af