F. L. Smidth & Co. 1882-1922

Forfatter: Knudåge Riisager

År: 1922

Forlag: Langkjærs Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 264

UDK: 061.5

DOI: 10.48563/dtu-0000099

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 300 Forrige Næste
Roterovnen paa Aalborg Portland^CemenhFabrik i 1898 direkte gav Anledning til en fuldstændig Revolution af de gældende Fabrika* tionsmetoder inden for Cementindustrien. Indførelsen af selve Tørmetoden, hvor Raamaterialerne var af del* vis plastisk Natur, saaledes som vi har set ved de oprindelige Anlæg af LimhammFabrikken og Aalborg Portland* Cements Fabrik, og hvorved der opnaaedes en betydelig Økonomi i Fabrikationen i For* hold til den tidligere anvendte Vaadmetode med dens udstrakte og omstændelige Fremstillingsmaade, betød allerede for Datiden et ene* staaende Fremskridt. Imidlertid blev denne Tørmetode ret hurtigt afløst af den saakaldte halvtørre, der karakteriseredes derved, at det tørre Stof blandedes med Slam, saaledes at Raamøllen paa een Gang kom til at arbejde efter den tørre Metode med Tørretaarne og efter den vaade med Slammen. Sagen var den, at man var nødt til at gaa over fra tørpressede Sten til vaadpressede, fordi disse var stærkere og derfor bedre taalte Bevægelsen gennem den kontinuerlige Ovn. Hele Forskellen i Vandindhold var 5 %, idet dette steg fra 13 % Vand til ca. 18%. Ved at fugte det tørre Mel med Slam i Stedet for med Vand behøvede man kun at tilsætte 5 % Vand og kunde da behandle denne Del af Materialet i Slemmen, saaledes at Tørringen forud kunde ude* lades. Af denne Grund havde Metoden adskillige Fortrin. Ved Indførelsen af Roterovnen stod man imidlertid over for det Problem helt at kunne undvære den Del af Fabrikationsprocessen, som omfattede Fremstillingen af de raa Sten, der kunde brændes i Ringovne eller Skaktovne. Det blev muligt at gaa direkte over til Brænding a£ Raamaterialer, der enten forelaa i tør Pulverform eller i Slamform. Der var da ingen Tvivl om, at man for de Fabrikkers Vedkommende, der arbejdede med plastiske, stærkt vandholdige Raamaterialer, vilde have den største Fordel ved at kunne gaa tiL bage til Vaadbehandlingen af disse Raastoffer, idet man af Raamate* rialerne fremstillede en Slam med et Vandindhold, som var det mindst mulige og udelukkende var betinget af, at den nødvendige Transport ved Pumpning eller paa anden Maade lod sig gennemføre. Raaslam* men kunde da føres umiddelbart ind i Brændingsprocessen, hvilket 152