F. L. Smidth & Co. 1882-1922
Forfatter: Knudåge Riisager
År: 1922
Forlag: Langkjærs Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 264
UDK: 061.5
DOI: 10.48563/dtu-0000099
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Roterovnen paa Aalborg Portland^CemenhFabrik i 1898 direkte gav
Anledning til en fuldstændig Revolution af de gældende Fabrika*
tionsmetoder inden for Cementindustrien.
Indførelsen af selve Tørmetoden, hvor Raamaterialerne var af del*
vis plastisk Natur, saaledes som vi har set ved de oprindelige Anlæg
af LimhammFabrikken og Aalborg Portland* Cements Fabrik, og
hvorved der opnaaedes en betydelig Økonomi i Fabrikationen i For*
hold til den tidligere anvendte Vaadmetode med dens udstrakte og
omstændelige Fremstillingsmaade, betød allerede for Datiden et ene*
staaende Fremskridt. Imidlertid blev denne Tørmetode ret hurtigt
afløst af den saakaldte halvtørre, der karakteriseredes derved, at det
tørre Stof blandedes med Slam, saaledes at Raamøllen paa een Gang
kom til at arbejde efter den tørre Metode med Tørretaarne og efter
den vaade med Slammen. Sagen var den, at man var nødt til at gaa
over fra tørpressede Sten til vaadpressede, fordi disse var stærkere og
derfor bedre taalte Bevægelsen gennem den kontinuerlige Ovn. Hele
Forskellen i Vandindhold var 5 %, idet dette steg fra 13 % Vand til
ca. 18%. Ved at fugte det tørre Mel med Slam i Stedet for med Vand
behøvede man kun at tilsætte 5 % Vand og kunde da behandle denne
Del af Materialet i Slemmen, saaledes at Tørringen forud kunde ude*
lades. Af denne Grund havde Metoden adskillige Fortrin.
Ved Indførelsen af Roterovnen stod man imidlertid over for det
Problem helt at kunne undvære den Del af Fabrikationsprocessen,
som omfattede Fremstillingen af de raa Sten, der kunde brændes i
Ringovne eller Skaktovne. Det blev muligt at gaa direkte over til
Brænding a£ Raamaterialer, der enten forelaa i tør Pulverform eller
i Slamform. Der var da ingen Tvivl om, at man for de Fabrikkers
Vedkommende, der arbejdede med plastiske, stærkt vandholdige
Raamaterialer, vilde have den største Fordel ved at kunne gaa tiL
bage til Vaadbehandlingen af disse Raastoffer, idet man af Raamate*
rialerne fremstillede en Slam med et Vandindhold, som var det mindst
mulige og udelukkende var betinget af, at den nødvendige Transport
ved Pumpning eller paa anden Maade lod sig gennemføre. Raaslam*
men kunde da føres umiddelbart ind i Brændingsprocessen, hvilket
152