F. L. Smidth & Co. 1882-1922

 •- _____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ stændig i hans Hænder, indtil han ved Nytaarstid 1882 fratraadte Stillingen. I seks Aar havde han da haft Lejlighed til at dygtiggøre sig for det praktiske Livs Krav. Gennem H. Rudolph Koefoed blev han ført ind i en ret alsidig Virksomhed, da denne Maskinfabrik — som næsten alle Datidens Fabrikker — gav sig af med saa at sige al Slags Arbejde. Der byggedes Dampmaskiner, Dampkedler, Mølleri^ maskiner, Teglværksanlæg og iøvrigt alt muligt andet, som tilbød sig, og Smidth var under denne Virksomhed ogsaa Konsulent for andre tekniske Virksomheder, bl. a. for daværende Maskinfabrikant C. F. Lund, et Bysbarn a£ ham, som havde oprettet en Maskinfabrik £or Værktøjsfabrikation paa Blegdams vej en. I denne Virksomhed blev senere Ingeniør Poul Larsen ansat i Lære i Sommeren 1875, og paa dette Værksted traf Frederik Smidth og Poul Larsen første Gang sammen, saaledes at deres Bekendtskab skrev sig fra denne Periode. Hvis Sagerne havde faaet Lov til at udvikle sig under rolige og normale Forhold, er det mest sandsynligt, at Ingeniør Smidth vilde være gledet ind i H. Rudolph Koefoed’s Virksomhed, først som Leder og sandsynligvis senere som Medejer. Var dette sket, vilde hele Ingeniør Smidth’s senere Udvikling være bleven standset, og Startningen a£ F. L. Smidth & Co. havde da ikke fundet Sted. Det var et Brud med Koefoed, som gav den umiddelbare Anledning til den Retning, som den senere Udvikling tog. Foranledningen hertil var den, at Koefoed havde optaget Gustav Halberstadt som Kom? pagnon. Denne havde været Lærling hos H. Rudolph Koefoed. Fa? deren var Borgerrepræsentant og blandt andet Ejer af Dampmøllen ved Langebro. Han havde i sin Tid — efter at have indskudt nogen Kapital i Koefoed’s Fabrik — taget Løfte af denne om at ville op* tage Sønnen som Kompagnon, naar han blev gammel nok dertil. Den unge Halberstadt var i teknisk Henseende uden Dygtighed, men yderst paagaaende som Forretningsmand og ikke saa lidt for^ dringsfuld indadtil over for Forretningspersonalet. Et Samarbejde mellem ham og Frederik Smidth vilde i Længden være umuligt, og paa Grund af Frederik Smidth’s fredsommelige Karakter følte denne 12