F. L. Smidth & Co. 1882-1922
Forfatter: Knudåge Riisager
År: 1922
Forlag: Langkjærs Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 264
UDK: 061.5
DOI: 10.48563/dtu-0000099
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
skellige Maskiner automatisk afgiver de nødvendige Kvanta Raaemner
eller Halvfabrikata i den rette Sammensætning. Den færdige Cement
føres mekanisk til Lageret. Fra de Siloer, i hvilke Cementen opbevares,
sker Fyldningen af Sækkene ved maskinel Kraft. Først naar Gemen*
ten er fyldt i Sække eller Tønder, vil Menneskearbejdet atter træde
direkte til for at føre Varen ud til Kunderne.
Den Omstændighed, at Fremstillingen af Cement saaledes er blevet
mekaniseret og dermed forenklet, betyder imidlertid ingenlunde, at
det menneskelige Arbejde, der stadig er nødvendigt hovedsagelig til
Pasning af Maskinerne, kræver mindre af Arbejderens Aandsevner
end tidligere. Til at forstaa Maskinens rette Pasning og til med Omhu
at varetage den Gerning, som hvert Led i Processen fordrer, maa
Arbejderen tværtimod i højere Grad end før være i Besiddelse af
Ansvarsfølelse og Intelligens, fordi hans personlige Indsats ofte er
af Betydning for det endelige Produkts Kvalitet. Naturligt er det,
at selve det legemlige Arbejde samtidig er blevet mindre strengt.
Med andre Ord, Arbejdet er blevet forbeholdt den kvalificerede
Arbejdskraft, og den gængse Frase om Mekaniseringens aandsdræ*
bende Indflydelse paa Arbejderstanden er derfor, i alle Tilfælde
inden for Cementindustrien, ikke paa sin Plads.
Ved Siden af disse større, gennemgribende nye Metoder, er en
Række Forbedringer indført i Fabrikationens forskellige Grene. Saa?
ledes fremstilles nu de til Cementforsendelsen nødvendige Trætønder
paa den Maade, at de enkelte Staver først indsløjfes paa Kanterne, og
hele Tønden derefter samles i en enkelt Proces under hydraulisk Tryk,
hvorved de fremstillede Tønder bliver baade langt stærkere og billi*
gere end før i Tiden, hvad enten de var fremstillet ved Haandkraft
eller ved maskinelt Arbejde.
Meromkostningerne ved et Mønsteranlæg opvejes rigeligt ved Be^
sparelsen i Arbejdskraft. Roterovnen har reduceret Arbejdertallet ved
en Cementfabrik til en Femtedel af det tidligere nødvendige. Dette
viser sig ogsaa ved den stadig relativt nedadgaaende Bevægelse i Ce?
mentindustriens Arbejdertal hele Jorden over trods det Faktum, at Am
tallet af Cementfabrikker netop tiltager. Samtidig maa man ikke overse
259