F. L. Smidth & Co. 1882-1922
Forfatter: Knudåge Riisager
År: 1922
Forlag: Langkjærs Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 264
UDK: 061.5
DOI: 10.48563/dtu-0000099
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
afdøde Teglværksejer, Fabrikant G. Kähler i Korsør. Denne havde
gennem sin Virksomhed som teknisk Leder af Firmaet Valdemar
Petersen & Frimodt lært Ingeniør Smidth at kende og forstod at vur^
dere hans praktiske Dygtighed som Ingeniør. Fabrikant G. Kähler,
som selv var en »selfmade« Mand, i Besiddelse af stort teknisk
Kendskab til Teglværksbranchen, men uden egentlig ingeniørmæssig
Uddannelse, støttede sig ved sine Arbejder i meget høj Grad paa
Frederik Smidth’s Hjælp, og det skyldtes Forholdet mellem disse
to Mænd, at Firmaet H. Rudolph Koefoed i denne Periode fik over?
draget saa at sige alt Arbejdet fra Valdemar Petersen & Frimodt.
Fabrikant G. Kähler forbandt med en klar og hurtig Opfattelse
af andre Menneskers Karakter en fyrig Energi, et meget livligt Ink
tiativ og en levende Interesse for de unge Mennesker, som paa en
eller anden Maade blev knyttet til ham i Livet, og den store Interesse,
som G. Kähler kom til at nære for Smidth, dels paa Grund af hans
betydelige tekniske Dygtighed, dels paa Grund af hans overordentlig
elskværdige Karakter, bevirkede Smidth’s nøje Tilknytning til den
KÄHLER’ske Familie, i hvilken han allerede tidligt blev betragtet som
en nær Ven. Til Forsøget med at starte en egen Virksomhed havde
Fabrikant G. Kähler lovet Smidth sin bedst mulige Understøttelse.
Kähler bevarede hele sit Liv igennem en levende Interesse for Fii>
maets Trivsel, ligesom han ogsaa senere støttede det efter al sin Evne
og paa en Maade — og med ikke ringe Ret — betragtede sig som Fir*
maets Fader.
Frederik Smidth tænkte sig, da han startede sin egen Virksomhed,
nærmest at føre denne som en konsulerende Ingeniørvirksomhed,
støttet paa de Erfaringer, han havde indsamlet under sit Arbejde
i Tyskland og hos H. Rudolph Koefoed. Han tænkte sig derfor
Foretagendet delvis baseret paa Tørreanlæg, Møllerianlæg, Teglværks^
anlæg og desuden paa Bygningen af Kornpakhuse. Nogen Specialis
sering kunde han paa dette Tidspunkt slet ikke tænke paa. Det gjaldt
først og fremmest om at komme i Gang og at faa nogen Virksomhed
samlet.
De første Svarskrivelser paa de Henvendelser, han havde sendt
14