F. L. Smidth & Co. 1882-1922

Forfatter: Knudåge Riisager

År: 1922

Forlag: Langkjærs Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 264

UDK: 061.5

DOI: 10.48563/dtu-0000099

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 300 Forrige Næste
afdøde Teglværksejer, Fabrikant G. Kähler i Korsør. Denne havde gennem sin Virksomhed som teknisk Leder af Firmaet Valdemar Petersen & Frimodt lært Ingeniør Smidth at kende og forstod at vur^ dere hans praktiske Dygtighed som Ingeniør. Fabrikant G. Kähler, som selv var en »selfmade« Mand, i Besiddelse af stort teknisk Kendskab til Teglværksbranchen, men uden egentlig ingeniørmæssig Uddannelse, støttede sig ved sine Arbejder i meget høj Grad paa Frederik Smidth’s Hjælp, og det skyldtes Forholdet mellem disse to Mænd, at Firmaet H. Rudolph Koefoed i denne Periode fik over? draget saa at sige alt Arbejdet fra Valdemar Petersen & Frimodt. Fabrikant G. Kähler forbandt med en klar og hurtig Opfattelse af andre Menneskers Karakter en fyrig Energi, et meget livligt Ink tiativ og en levende Interesse for de unge Mennesker, som paa en eller anden Maade blev knyttet til ham i Livet, og den store Interesse, som G. Kähler kom til at nære for Smidth, dels paa Grund af hans betydelige tekniske Dygtighed, dels paa Grund af hans overordentlig elskværdige Karakter, bevirkede Smidth’s nøje Tilknytning til den KÄHLER’ske Familie, i hvilken han allerede tidligt blev betragtet som en nær Ven. Til Forsøget med at starte en egen Virksomhed havde Fabrikant G. Kähler lovet Smidth sin bedst mulige Understøttelse. Kähler bevarede hele sit Liv igennem en levende Interesse for Fii> maets Trivsel, ligesom han ogsaa senere støttede det efter al sin Evne og paa en Maade — og med ikke ringe Ret — betragtede sig som Fir* maets Fader. Frederik Smidth tænkte sig, da han startede sin egen Virksomhed, nærmest at føre denne som en konsulerende Ingeniørvirksomhed, støttet paa de Erfaringer, han havde indsamlet under sit Arbejde i Tyskland og hos H. Rudolph Koefoed. Han tænkte sig derfor Foretagendet delvis baseret paa Tørreanlæg, Møllerianlæg, Teglværks^ anlæg og desuden paa Bygningen af Kornpakhuse. Nogen Specialis sering kunde han paa dette Tidspunkt slet ikke tænke paa. Det gjaldt først og fremmest om at komme i Gang og at faa nogen Virksomhed samlet. De første Svarskrivelser paa de Henvendelser, han havde sendt 14