F. L. Smidth & Co. 1882-1922

Forfatter: Knudåge Riisager

År: 1922

Forlag: Langkjærs Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 264

UDK: 061.5

DOI: 10.48563/dtu-0000099

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 300 Forrige Næste
skiner, og Fremskridtet ses bedst, naar man erindrer, at medens de 12—14.000 Sten fremkom som Resultat af en 10—11 Timers Arbejds? dag, er det nu muligt paa den korte Tid af 8 Timer at fremstille 50— 35.000 Sten. Samtidig var der dog andre Opgaver, som i høj Grad beskæftigede Firmaet. Det skal saaledes nævnes, at det allerede ved Tjørnegaardens Teglværk havde været Opgaven at forvandle en Virksomhed, der kun kunde drives om Sommeren, til en fortsat Fabrikation, der fore* gik hele Aaret rundt. I dette Øjemed brugtes Spildevarmen £ra Ring, ovnen. Paa Tjørnegaardens Teglværk var det ogsaa en tysk Opfirr delse - I. H. Cohrs’ Tørrekamre —, som løste Opgaven. Senere er disse Tørrekamre blevet noget modificerede. Medens de oprindelige CoHRs’ske Tørrekamre endnu den Dag i Dag findes paa Tjørnegaar* dens Teglværk, er den af F. L. Smidth & Co. opfundne Konstruktion let at se paa Hedehus^Teglværket. Oprindelig nøjedes man med SpiL devarmen fra Ringovnen; senere sluttede sig dertil, saaledes som i Hedehus?Teglværkets nyeste Anlæg fra 1907, Spildevarmen fra Dampmaskinen. En anden Opgave, som i sin Tid i højeste Grad beskæftigede F. L. Smidth & Co., og som gav Anledning til det første større Fremstød i Udlandet, var Konstruktionen af et rationelt Slemmerianlæg. Grund* laget for et saadant fandtes allerede paa Aldersro Teglværk, hvor et lignende mindre Anlæg i sin Tid var blevet udført, vistnok af engeh ske Ingeniører. Det drejede sig om at udføre et Slemmerianlæg, som var i Stand til at rense hele den til Teglværket benyttede Lermasse for Sand og iblandede Sten, og Forholdene her ved København var saaledes, at denne — iøvrigt ret kostbare — Proces kunde betale sig, fordi alt Leret i Københavns umiddelbare Nærhed var urent som Følge af, at det renere Ler i Byens umiddelbare Nærhed var op* brugt, saa at de her beliggende Værker var henvist til at benytte Sierne merimetoden i Modsætning til, hvad der hidtil var Tilfældet næsten overalt i Udlandet, hvor man har Adgang til mere rene Lersorter. Den Opgave, at udvaske Leret til et stort Teglværk i en enkelt Pro* ces og med en enkelt Slemmemaskine, var derfor noget sjældent og 24