F. L. Smidth & Co. 1882-1922

Forfatter: Knudåge Riisager

År: 1922

Forlag: Langkjærs Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 264

UDK: 061.5

DOI: 10.48563/dtu-0000099

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 300 Forrige Næste
Sverige. Det havde jo £ra Begyndelsen staaet Firmaets Indehavere klart, at Bestræbelserne navnlig maatte gælde Udlandet. Paa Ingeniør Foss’s første Rejse lykkedes det ham at slutte Kontrakt med Munk* tells mekaniska Aktiebolags Maskinfabrik i Eskilstuna. Kontrakten gik ud paa, at denne Virksomhed skulde udføre forskellige Maskiner for Firmaet. Samtidig var Ingeniør Larsen paa sin første Forretnings* rejse til Tyskland. Ingeniør Smidth, som jo var den ældste, og som allerede var vidt berejst, raader ham faderligt: »Husk at tage til Friedrichstrasse Station, saa er De midt i Berlin«. Medens Ingeniør Larsen i Tyskland førte forskellige Forhandlinger og bl. a. kom i Berøring med Dietzsch i Saarbrücken, der dengang netop begyndte at spille en Rolle i Cementindustrien som Ovnkonstruktør, lykkedes det Ingeniør Foss at knytte adskillige Forbindelser i Sverige. Med Resultatet har han imidlertid næppe selv været helt tilfreds. Den 8. November skriver Ingeniør Smidth et opmuntrende Brev til ham og trøster ham med at fortælle, at »den Reise, som De nu foretager, an? seer jeg meest som forberedende Øvelse. En god, fast Forbindelse med Munktells og eventuelt Arboga (Turbiner) samt et Tørreapparat er saa gode Resultater, som man kan vente. Have vi først bygget eet Tørreapparat, faae vi nok flere.« Denne Formodning skulde senere bekræftes i rigt Maal. Ingeniør Foss’s Forretningsrejser i Sverige og Norge var navnlig baseret paa de nye Konstruktioner i Teglværksindustrien, som Firmaet var i Færd med at indføre, og der sluttedes Venskab og Forbindelser, som senere kom Firmaet rigeligt til Gode. Hurtigt lykkedes det da ogsaa at faa Fodfæste og at faa adskillige større Anlæg i Udførelse. Men det var ogsaa nødvendigt at anstrenge sig af alle Kræfter med Arbejdet for at knytte Forbindelser. I Foraaret 1886 var Ingeniør Foss igen i Sverige. At Arbejdet har været strengt, fremgaar a£ et morsomt Brev fra Smidth til Foss, hvori det ind imellem alvorlige Forretningsspørgsmaal hedder: »De maa skam ikke gaa og sulte fra om Morgenen Klokken 10 og til om Aftenen. Paa den Maade har jeg faaet en daarlig Mave. Køb dog nogle Kiks og hav altid nogle i Lommen.« 30