F. L. Smidth & Co. 1882-1922

Forfatter: Knudåge Riisager

År: 1922

Forlag: Langkjærs Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 264

UDK: 061.5

DOI: 10.48563/dtu-0000099

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 300 Forrige Næste
Ingeniør R. F. Berg. meget forskellig Art: fra Transporten og Behandlingen af Raamateri* alerne gennem forbedrede Tørrings*, Brændings* og Formalingspro^ cesser indtil den endelige Transport af det færdige, kvantitativt om? fangsrige Produkt. Alle disse Spørgsmaals Behandling gav AnlecU ning til, at Skånska Cement Aktiebolaget i Aaret 1887 overdrog F. L. Smidth Planlæggelsen a£ en ny, stor Cementfabrik ved Limhamn, Syd for Malmø. Dette blev saaledes det første store Anlæg, hvor Smidth fik Lejlighed til at virkeliggøre sine i Aarenes Løb udviklede Ideer an* gaaende Cementfabrikationens ra* tionelle Metoder. R. F. Berg havde samtidig fore* slaaet Smidth, at han, forinden den egentlige Plan for Fabrikken udar^ bejdedes, skulde foretage en Stu* dierejse for derved at gøre sig be^ kendt med de nyeste Landvinding ger paa Cementindustriens Omraa* der. Naturligvis faldt Anmodningen i god Jord. Med Begejstring greb Ingeniør Smidth Tanken og forben redte sig til en saadan Studierejse. Denne Rejse tiltraadte han i Efteraaret 1887. Farten gik til Tyskland, og her indhøstede han talrige Erfaringer, der bragte adskilligt Lys i Sagen. I Formalingsteknikken gjaldt det om at komme bort fra de Metoder, som var overført fra Melmølleriet, og som kun i begrænset Omfang egnede sig for Cementindustrien. Efter at have beset den af Jenisch i 1885 konstruerede og af Firmaet Löhnert i Bromberg for^ handlede Kuglemølle til Knusning af Cementklinker overtog Smidth for sit Firma Eneforhandlingen for Skandinavien af denne Mølle. Der skulde for Patentretten ydes en Afgift af 15 % af Prisen, hvilken sidste Firmaet selv kunde fastsætte. Formalingen foregik ved svære 35