F. L. Smidth & Co. 1882-1922

etegnelsen Cement er afledet af det latinske Cedi* mentum eller Cediment, der betyder Udfældning. Allerede i Oldtiden forstod man ved Cement saadanne Produkter, der, tilsat Kalk, kunde give dette hydrauliske Egenskaber, det vil sige afbinde med og hærdne under Vand. De talrige Emner, som her forsøgsvis kom i Be? tragtning, saasom vulkanske Produkter, Tuffsten, Lavaarter, Puzzolan, Santorin, Trass, o. s. v., skal kun nævnes i Forbigaaende. Først fra omkring Midten af det 18de Aarhundrede begyndte man at søge nye Metoder til Fremstilling af Cement. Det var navnlig den engelske Ingeniør John Smeaton, der optoges af Tanken om at frem* stille en Cement af lettere og mere almindeligt tilgængelige Stoffer end dem, man hidtil havde brugt. Det lykkedes ham gennem talrige Forsøg at opdage de lerholdige Kalkarters hydrauliske Egenskaber, og paa Basis af hans Undersøgelser fandt Englænderen James Parker i 1796 ved Themsen et Kalkmateriale, derefter at være brændt efterlod en hydraulisk »Cement« af bedre Beskaffenhed end noget tidligere fremstillet Fabrikat. Han kaldte det nye Produkt »Roman^Cement«, hvilken Betegnelse skulde alludere til den for sin Styrke berømte, af Romerne i Oldtiden anvendte Cement. Den første, der kom paa den Tanke at blande Kalk og Ler sam? men og derefter brænde Blandingen, var Franskmanden Louis Joseph Vicat i Grenoble. Hans Raamaterialer var haard Kalksten og Ler. Vicat’s Firma eksisterer endnu den Dag i Dag og hedder nu: So* ciété Anonyme des Ciments Vicat å Grenoble. Vicat’s Dattersøn er den i vor Tid højt ansete Cementkemiker, Professor Henry Le Chatelier. Vicat’s Opfindelse, der daterer sig fra 1817, gav Stødet til, at man for Alvor begyndte at eksperimentere videre. Efter 13 Aars møjsom* meligt Arbejde lykkedes det saa den engelske Murer Joseph Aspdin i 1824 at udtænke en Metode til Fremstilling a£ Cement. Han brændte en Blanding a£ Kalk og Ler ved meget høj Temperatur; den brændte Masse pulveriseredes, og det færdige Produkt viste sig i Besiddelse 51