F. L. Smidth & Co. 1882-1922

den vaade Metode, idet Mergelen slemmedes i et Rørebassin og efter Bundfældning og Aftapning kørtes i Trillebøre ud til Tørring paa Grønsværet. Efter endt Tørring brændtes Massen i en diskontinuert lig Skaktovn og knustes dernæst i en Knusemaskine, maledes paa Kværn og sigtedes, hvorefter den var færdig og kunde pakkes til Forsendelse. To Aar efter anlagdes den næste danske Cementfabrik ved Rød* vig paa Stevns. Raamaterialerne var Limsten fra Stevns Klint og Ler fra Lomma i Sverige. Der arbejdedes efter den halvtørre Metode, hvor Limstenen tørres og knuses, males og sigtes og derefter blandes i Forholdet 7 : 3 med slemmet Ler. Blandingen fugtedes netop saa meget, at den kunde skæres ud i Stykker paa Størrelse med Mursten. Disse Stykker tørredes, hvorefter de var færdige til Brænding. Bræn? dingen fandt Sted i tre diskontinuerlige Skaktovne. Efter Brændingen foregik den sædvanlige Knusning og Maling. Produktionen kom op paa det for Datiden imponerende Tal af 10.000 Tdr. aarlig. De to næste danske Cementfabrikker, der anlagdes, før F. L. Smidth & Co. tog Cementindustrien op herhjemme, var begge større end de foregaaende. 1873 byggedes ved Mariager Fjord Cementfabrikken »Cimbria« for en aarlig Produktion af 35.000 Tdr. Allerede i Slut* ningen af 1880erne var man ved forskellige Udvidelser naaet op paa en projekteret Maksimumsproduktion af omkring 50.000 Tdr. Kridt fandtes paa Stedet, medens Leret prammedes til Fabrikken to Mil derfra. Fabrikationsmetoden var i Hovedtrækkene den samme som ved de foregaaende Anlæg, men med Hensyn til Brændingen skete der en bemærkelsesværdig Ændring fra Slutningen af 1880erne. Der indførtes kontinuerlige Etageovne, som netop i disse Aar var blevet konstrueret af Tyskeren Carl Dietzsch. De gamle periodiske Ovne havde paa Grund af, at Raamaterialerne laa stille i Ovnen under selve Brændingen, og paa Grund af det store Tryk, som udøvedes mod Ovnvæggen, den Ulempe, at Raamateria* lerne ofte smeltede sammen med den ildfaste Foring og derefter hin* drede en Udrensning af Ovnen. Dietzsch^Ovnen var ikke behæftet med denne Ulempe. Ovnen deltes i to Skakter, saaledes at Brændin?