F. L. Smidth & Co. 1882-1922
Forfatter: Knudåge Riisager
År: 1922
Forlag: Langkjærs Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 264
UDK: 061.5
DOI: 10.48563/dtu-0000099
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
den vaade Metode, idet Mergelen slemmedes i et Rørebassin og efter
Bundfældning og Aftapning kørtes i Trillebøre ud til Tørring paa
Grønsværet. Efter endt Tørring brændtes Massen i en diskontinuert
lig Skaktovn og knustes dernæst i en Knusemaskine, maledes paa
Kværn og sigtedes, hvorefter den var færdig og kunde pakkes til
Forsendelse.
To Aar efter anlagdes den næste danske Cementfabrik ved Rød*
vig paa Stevns. Raamaterialerne var Limsten fra Stevns Klint og Ler
fra Lomma i Sverige. Der arbejdedes efter den halvtørre Metode,
hvor Limstenen tørres og knuses, males og sigtes og derefter blandes
i Forholdet 7 : 3 med slemmet Ler. Blandingen fugtedes netop saa
meget, at den kunde skæres ud i Stykker paa Størrelse med Mursten.
Disse Stykker tørredes, hvorefter de var færdige til Brænding. Bræn?
dingen fandt Sted i tre diskontinuerlige Skaktovne. Efter Brændingen
foregik den sædvanlige Knusning og Maling. Produktionen kom op
paa det for Datiden imponerende Tal af 10.000 Tdr. aarlig.
De to næste danske Cementfabrikker, der anlagdes, før F. L. Smidth
& Co. tog Cementindustrien op herhjemme, var begge større end de
foregaaende. 1873 byggedes ved Mariager Fjord Cementfabrikken
»Cimbria« for en aarlig Produktion af 35.000 Tdr. Allerede i Slut*
ningen af 1880erne var man ved forskellige Udvidelser naaet op paa
en projekteret Maksimumsproduktion af omkring 50.000 Tdr. Kridt
fandtes paa Stedet, medens Leret prammedes til Fabrikken to Mil
derfra. Fabrikationsmetoden var i Hovedtrækkene den samme som
ved de foregaaende Anlæg, men med Hensyn til Brændingen skete
der en bemærkelsesværdig Ændring fra Slutningen af 1880erne. Der
indførtes kontinuerlige Etageovne, som netop i disse Aar var blevet
konstrueret af Tyskeren Carl Dietzsch.
De gamle periodiske Ovne havde paa Grund af, at Raamaterialerne
laa stille i Ovnen under selve Brændingen, og paa Grund af det store
Tryk, som udøvedes mod Ovnvæggen, den Ulempe, at Raamateria*
lerne ofte smeltede sammen med den ildfaste Foring og derefter hin*
drede en Udrensning af Ovnen. Dietzsch^Ovnen var ikke behæftet
med denne Ulempe. Ovnen deltes i to Skakter, saaledes at Brændin?