Automobilbetragtninger

10 ARNOLD CHRISTENSEN Lys, Selvstartning og Tænding til Motoren. Der er naturligvis Undtagelser og blandede Systemer, men de er forholdsvis sjældne. I det første Tilfælde har man en Vogn, hvori man ikke ser andet til Elektriciteten end de fire Ledninger, der fører til Tændrørene. Belysningen er saa gerne Acetylén. I det andet Tilfælde medfører Vognen prak* tisk talt et helt Elektricitetsværk, bestaaende af Dynamo, Akkumulatorbatteri, Sikringer, Maale# instrumenter og automatiske Afbrydere, hvilke Apparater er forbundne med et ofte saare ind* viklet Net af elektriske Ledninger. Det hele ser uhyre kompliceret ud, men kan dog være meget driftsikkert. Det er omtrent det samme System, der nu anvendes til Togbelysning. Men som nævnt: Tændingen foregik ogsaa fra dette elektriske Anlæg. Kan det nu være en lige saa paalidelig Metode som Magnettændingen? Hertil maa svares: Metoden er nøjagtig den samme som ved Magnettændingen, blot med den Forskel, at Magneten selv frembringer den elektriske Strøm, medens den her tages fra Ak# kumulatoren. I begge Tilfælde transformeres den op til høj Spænding, og fordeles af forskellige Kontaktapparater rettidig til de respektive Cy* lindere. Gaar man ud fra Akkumulatorens absolute Driftsikkerhed, er denne Tænding altsaa ligesaa paalidelig som Magnettændingen, forudsat, at