Automobilbetragtninger

18 ARNOLD CHRISTENSEN Resultat, om man nu uden videre anbragte den paa dens Plads i Automobilet. Dels vilde den meget hurtig blive slidt og dels vilde den be* tyde en stadig Fare for Bilens Passagerer, da den ikke var i Besiddelse af tilstrækkelig Ela* sticitet og Styrke til at modstaa Vibrationerne i Tidens Løb. Jeg har oplevet et Tilfælde, der tydeligt viser, hvorledes de stadige Vibrationer kan »udmatte« Staalet, selv om vedkommende Staaldel tilsyne# ladende er rigelig stærk. Det drejede sig om en Lygteholder paa en lille tocylindret Bil — den første jeg ejede. Der var bleven anbragt nye Lygter paa dette Køretøj, og jeg havde ladet smede to ca. 20 mm tykke Holdere, som tilsyneladende var rige* lig stærke til at bære de forholdsvis lette Lyg# ter. Holderne var smedede af almindeligt blødt Bessemerstaal og behandlede som sædvanligt Smedegods. Lygterne rystede en Del under Kørs* len, da den tocylindrede Motor var daarlig af* balanceret. Efter et Aars Forløb knækkede den ene Lygte* holder pludselig over. Brudfladen var ren og pæn, der var ingen Fejl i Smedningen. Men Staalets Molekyler var bleven trætte af de evin* delige Vibrationer. Lygten vejede næppe et Kilo, og Holderne vilde med Lethed kunne have baaret den hundrededobbelte Byrde under rolig Belastning.