Automobilbetragtninger

34 ARNOLD CHRISTENSEN lige saa skæbnesvanger for Mennesker, som for en Skibsmaskine og dens Skrueaksel. Sidstnævnte Tilfælde vil vi betragte nærmere. Lad os tænke, at den Ende af en Skrueaksel, der støder op til Dampmaskinen, er spændt urokkelig fast. Vi griber saa fat i Skrueblade# ne og vrider med Kæmpekræfter Akslen en lille Vinkel rundt; saa slipper vi pludselig Skruen. Der vil nu ske det samme, som hvis et Pendul, der er bragt ud af Ligevægtsstilling, slippes løs. Altsaa svipper Skruen tilbage, men ud over sin Ligevægtsstilling, svipper atter frem, igen tilbage osv., idet den udfører en Række Svingninger inden den tilsidst falder i Ro. Men disse Sving* ninger, disse rytmiske Bevægelser, tager enkelt« vis en ganske bestemt Tid. Det er ligegyldigt, om Skrueakslen har været paavirket med en større eller mindre Kraft. Svingningstallet pr. Sekund bliver det samme, idet det kun afhænger af Skruens Vægt, Akslens Elasticitet og lignende Forhold. Hvad er der nu egentlig sket? Den enkelte, store Kraftpaavirkning er bleven udløst i en hel Række mindre (der overvinder Modstanden mod de enkelte Svingninger), og disse er aftaget gradvis, for tilsidst helt at ophøre. Men kunde man ikke vende dette Forhold om, og sammensætte en Række mindre Paavirknin« ger til een stor? Jo! det er netop det man kan. Forudsætning