Automobilbetragtninger

48 ARNOLD CHRISTENSEN sagde: »Se engang rigtig paa den! En skønne Dag gør den saamænd Alvor af det, og løber ud i Floden!« Og meget rigtig. Der var virke* lig noget ved den Kirke der gjorde, at man fik det umiddelbare Indtryk, den stod paa Spring til at styrte sig ud i Floden. Pludselig gik det op for mig hvorfor: Som jeg saa den der i Profil et godt Stykke borte, mindede den i meget høj Grad om et ameri* kansk Ekspreslokomotiv. Dens spirløse Taarn ud mod Floden var Skorsten, dens lange, lave Skib Kedel, og en Tilbygning var Førerhus — end ikke Damphatten manglede, idet en lille Forhøjning, eller hvad det var, midt paa Skibet illustrerede denne karakteristiske Lokomotivdel. Saa meget desto mere forbavsede Sagnet mig. En saa usymetrisk Profil kunde ikke ved en Tilfældighed eller en mindre Ombygning komme til at se ud, som var den vendt om. Skulde man da maaske virkelig a£ religiøse Grunde, f. Eks. for at faa Taarnet til at ligge i et bestemt Verdenshjørne, have vendt Kirken om? Naa, ja, hvorfor ikke? Man flyttede jo dog ofte Husene i dette Land. Jeg havde faaet Interesse for Sagen og opsøgte senere Stedets Præst, der viste sig at være en Missionær a£ intelligent Type. Han fortalte mig dette: Det var ganske vist en halvt spøgefuld Over* tro blandt Egnens Beboere, at den gamle Kirke