Automobilbetragtninger

AUTOMOBILBETRAGTNINGER 49 havde »vendt sig om«, men Historien stammede fra, at de Indfødte i en tidligere Periode — for mindst et halvt hundrede Aar siden, tænkte han — havde kaldt Kirken »den fra Floden kom# mende«. Nu derimod fandt Folk, at det saa ud, som om den vilde ud i Floden igen, og saa maatte den jo have vendt sig om, smilede Mis# sionæren. Jeg blev præsenteret for den mystiske Bygning og forstod straks, at nogen af Menne* skehænder udført Vending kunde der ikke have været Tale om, thi det var en gammel falde# færdig Kasse, der knapt nok kunde hænge sammen. Jeg slog mig til Taals med Missionærens For* klaring. Paa Tilbageturen til Færgens Landgangs* bro fik jeg bekræftet den. Da jeg var kommen en lille halv miles bort fra Kirken, vendte jeg mig om, £or endnu engang at betragte denne. Den laa nu halvt i Profil og halvt set fra Gavlen og lignede stadig et kæmpemæssigt Lo* komotiv. Men saa med et fæstnede mit Øje sig til den buede Gavl. Det var et Ansigt! Glamhuller, eller hvad det var for nogle Lemme, dannede Næse og Øjne, og Porten ved Jorden var en frygtindgydende, aaben Mund. Og An# sigtet fik Krop: Skibet blev til et kattelignende Dyrs krumme Ryg og Taarnet til en kort, tyk, i Vejret staaende Hale. Det var et frygteligt Uhyre. Det var ikke Kirken, der var bleven vendt, det var Associationerne. Automobilbetragtninger 4