Vejledning for Elektriske Installatører
II. Vekselstrøm

147 Elektriske Brugsgenstande. 23. Buelamper. Ligesom ved en Jævnstrømkreds kan man ved en Vekselstrømkreds danne en Lysbue mellem to Kulspidser, der bringes i Berør.ng og derpaa trækkes nogle faa Millimeter fra hinanden. Strømmen i en saadan Vekselstrømlysbue varierer paa lignende Maade som Spændingen imellem Kulspid- serne, og skifter stadig Retning omtrent samtidig med Spændingen. Paa Forhaand kunde man antage, at Buen, der gaar ud, idet Strømmen naaer sin Nulværdi, ikke vilde dannes igen, førend Kullene atter blev bragt i ind- byrdes Berøring. At Buen stadig dannes paany ved hver Spændingsveksel, uden at Kullene hver Gang bringes i Berøring med hinanden, kan forklares ved, at den imellem Kulspidserne værende Luft ophedes saa stærkt af Lysbuen, at den bliver ledende, samt at der ikke er tilstrækkelig Tid imellem Strømperioderne, til at den ophedede Luft kan afkøles eller trække bort fra Kul- spidserne. I store Træk virker Vekselstrømbuen og Vekselstrøm- Buelampen paa samme Maade som Jævnstrøm-Buen og Jævnstrøm-Buelampen, medens der dog i Enkelt- hederne er en Del Forskelligheder, som herefter skal omtales nærmere. Da Strømmen i en Vekselstrømlysbue stadig skifter Retning, faar man ikke den ved Jævnstrømlysbuer al- mindelige Forskel paa de to Kulspidser. I Figur 142 ses Kulspidserne ved en Jævnstrøm- Lysbue og en Vekselstrøm-Lysbue. Denne sidstes Kulspidser mangler, saavel den tydelige Kraterdannelse, der kendes fra Jævnstrømsbuens positive Kul, som den tydelige Spids fra Jævn- strømbuens negative Kul. At Veksel- strømbuens øverste Kulspids er noget mere afrundet end den negative, hid- rører fra den af Lysbuen ophedede Luft, der stadig stiger op langs det Flg* 1 ’ øverste Kul. For at fremhjælpe en Slags Kraterdannelse i Kulspid- serne samt for at faa Lysbuen roligere, benytter man Vægekul baade som Overkul og som Underkul. Da Over- og Underkullene i Modsætning til, hvad der finder Sted ved Jævnstrøm-Lysbuer, brænder bort omtrent i lige stor Mængde, gør man dem omtrent lige tykke. 10*