Vejledning for Elektriske Installatører
II. Vekselstrøm

nem en Ledning, hvori der ved B optræder en anden Vekselspænding (elektromotorisk Kraft), fremstillet ved Kurven II, der vel har samme Periodetal som først- nævnte, men som ikke er i Fase med den. En saadan Vekselspænding kunde f. Eks. tænkes frembragt ved en ved B indskudt Vekselstrømmaskine. Vi vide da fra Jævnstrømslæren, at elektromotoriske Kræfter, der er i Serie paa en Ledning, ganske simpelt maa summeres for at man kan faa den resulterende elektromotoriske Kraft, idet der dog maa regnes med Fortegn. Denne almindelige Regel maa ogsaa gælde her, men ifølge Sagens Natur maa Summationen foretages for hvert enkelt Øjeblik eller fra Øjeblik til Øjeblik, og paa den Maade kan den resulterende Vekselspændings-Kurve konstrueres. Dersom vi f. Eks. oprejste de paa Grundlinien i Fig. 3 lodrette Linier c, d, e.......i, vil de Stykker, Kurverne I og II afskære, regnede ud fra Grundlinien, angive de respektive Vekselspændingers Værdi og For- tegn i de til de forskellige lodrette Linier svarende Øje- blikke. Stykkerne kunne let summeres (maal efter paa Figuren), og man faar derved Punkter af den resulte- rende Kurve III, der fremstiller den resulterende elek- tromotoriske Kraft, og med den vil følgelig den Veksel- strøm, der virkelig kommer til at gaa, være i Fase. Den Kurve, der fremkommer, naar man summerer to Sinoider paa ovenanførte Maade er selv en Sinoide. Var der flere end to Vekselspændinger i samme Kreds- løb kunde man nu summere III med een af disse, der- ved faa en ny Kurve, Sinoide, summere den med en af de tilbageværende og saadan videre, indtil den resul- terende Kurve var naaet. Den her beskrevne Maade er imidlertid temmelig langvarig, og vi skulle derfor vise en hurtigere og i mange Retninger mere overskuelig Methode. Det drejer sig nemlig ofte om kun at finde Vekselspændingernes og Vekselstrømmenes Amplituder og deres Faseforskyd- ninger, medens deres momentane Værdier er af mindre Betydning for den foreliggende Opgave. — Man benytter da det saakaldte Vektordiagram. Dersom man (se Fig. 4) har to paa hinanden vinkel- rette Linier o—x og o—y, som vi ville kalde x-Axen og y-Axen, samt en vilkaarlig tredie Linie o—p, vil det Stykke o—pi, der fremkommer, naar man trækker Linien p—pt parallel med x-Axen være lig med o—p sin v, idet v er Vinklen fra o—x til o—p. Herigennem lader