Vejledning for Elektriske Installatører
II. Vekselstrøm
Forfatter: H. Rée, F.C. Leth
År: 1909
Serie: Vejledning For Elektriske Installatører
Forlag: H. Hagerup's Forlag
Sted: København
Sider: 174
DOI: 10.48563/dtu-0000141
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
2. Vekselstrøm og Vekselspænding. En Vekselstrøm
er en elektrisk Strøm, der periodisk skifter Størrelse og
Retning.
Den elektromotoriske Kraft eller den Spænding, der
frembringer en Vekselstrøm, maa selv veksle periodisk
i Størrelse og Retning.
En periodisk vekslende Spænding kaldes en Veksel-
spænding.
Dersom der mellem to Klemmer a og b er en Veksel-
spænding, betyder det saaledes, at Spændingen regnet
fra en af Klemmerne, f. Eks. fra a til b, periodisk for-
andrer Størrelse og Retning (Fortegn), det sidste vil sige,
at b til visse Tider ligger i et højere til visse Tider i
et lavere Potential end a. Dersom b ligger i et højere
Potential end a, kaldes Spændingen fra a til b positiv,
ligger b i et lavere Potential end a kaldes den negativ.
Fig. 1 viser skematisk en Maskine til Frembringelse
af Vekselspænding og Vekselstrøm.
Maskinen bestaar
af en enkelt Vin-
ding af isoleret
Kobbertraad, lagt
omkring en Jern-
kerne, der kan
drejes rundt i et
homogent magne-
tisk Felt. Enderne
af Vindingen er
ført til to fra hin-
anden isolerede
Metalringe, R, paa
hvilke der slæber
og b vil der, naar
B. Imellem Klemmerne
a
2 Børster,
Maskinen drejes rundt med konstant Hastighed, være
en Vekselspænding. Vekselspændingens Retning til de
forskellige Tider af Omdrejningen kan udledes ved
Hjælp af den almindelige Haandregel. Vekselspændingen
vil have sine største numeriske Værdier, naar Vindingen
passerer Retningen N—S, idet der da overskæres flest
Kraftlinier pr. Sekund.
Vinkelret paa denne Stilling har Vekselspændingen
sine Nulværdier.
En Oversigt over en Vekselspændings Forløb faar man
bedst ved at tegne en Kurve, der for hvert Øjeblik
viser Størrelsen og Retningen af Spændingen fra a til b.
Lad os f. Eks. antage, at Spændingen fra a til b i et