Vejledning for Elektriske Installatører
II. Vekselstrøm

96 Trefasede Vekselstrømgeneratorer (Drejestrømgenera- torer). Medens den enfasede Vekselstrøm med Lethed lader sig anvende til Glødelampe- og Buelampebelysning, vai det indtil for faa Aar siden ikke lykkedes at konstruere en énfaset Vekselstrømmotor, der lod sig anvende i alle Størrelser og under alle Forhold. Vanskeligheden bestod i, at Motorerne ikke gik igang, naar Strømmen sattes ti], de maatte først bringes op paa en passende Hastig- hed. Disse Vanskeligheder førte til Opfindelsen af fler- fasede Vekselstrømme, det vil sige, man anvendte sam- tidig flere énfasede Vekselstrømme, der vare fasefor- skudte for hinanden. Ved Hjælp af saadanne fasefor- skudte Strømme kan man, som det nu skal blive vist, bygge Vekselstrømmotorer, der kunne gaa igang uden særlige Hjælpemidler. Af flerfasede Vekselstrømme anvendes i Teknikken saa godt som udelukkende trefasede Vekselstrømme, som man kortelig kalder »trefaset Vekselstrøm« eller »Drejestrøm«. Navnet Drejestrøm kommer deraf, at den trefasede Vekselstrøm (som forresten alle flerfasede Strømme) anvendt paa passende Maade kan fremkalde et saakaldet Drejefelt, det vil sige et Magnetfelt, der drejer sig. Tænker man sig en permanent Magnet af den Form som Fig. 84 viser drejet omkring en Akse vinkelret paa Papirets Plan og gennem Centret for Magnetens ydre Konturcirkel, vil det mellem N og S værende Magnetfelt dreje sig, det vil sige, der vil om- kring Aksen findes et Drejefelt. Her drejer ogsaa Mag- neten sig, men de Drejefelter, man fremstiller ved Hjælp af flerfasede Vekselstrømme, har den Fordel, at Mag- netens Jernkerne (Ring) staar stille, medens kun de opstaaende Poler drejer sig. Dersom man anbrin- ger en drejelig Kobber- cylinder i Feltet mellem N og S i Fig. 84 (Cy- linderen antydet ved den punkterede Cirkel), saa vil Cylinderen som Følge af de opstaaende Hvir- velstrømme begynde at dreje sig, og paa til- svarende Maade vil en Kobbercylinder, anbragt indeni en Ring, hvori