Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

Cellernes vigtigste Indholdsstoffer 5 Kap. 2. Cellernes vigtigste Indholdsstoffer. Af de kvælstoffrie Plantestoffer er Kulhydraterne nogle af de vigtigste og mest udbredte. Af disse skal først omtales a. Stivelse. Det er ovenfor nævnt, at der under Lysets Med- virken dannes smaa Stivelsekorn i Bladgrøntkornene. Som Følge deraf er Bladene om Aftenen meget rige paa Stivelse; i Nattens Løb forsvinder imidlertid den ophobede Stivelse helt eller delvis, idet den omdannes til Glukose, der føres ud af Bladene for at finde Anvendelse andre Steder. Den samme Proces finder forøv- rigt ogsaa Sted om Dagen. Glukosen føres ofte hen til Organer, hvis særlige Opgave er Ophobning af Stivelse (som Oplagsnæ- ring); den omdannes der atter til Stivelse i Form af større Korn, der helt opfylder de paagældende Organers Celler. Saadanne Or- ganer er f. Ex. Frøhvide, Knolde, Rodstokke, Marvstraaler. Sti- velsekornene dannes ikke frit i Protoplasmaet, men i særlige Stivelsedannere. (Se S. 3). Stivelsekornene er runde eller kantede, farveløse, lysbrydende Legemer af meget forskellig Størrelse, indtil c. 0,2 mm i Diameter. Undersøges de i Vand, viser de ofte en tydelig koncentrisk Lag- deling, idet de bestaar af afvexlende stærkere lysbrydende (mindre vandrige) og svagere lysbrydende (mere vandrige) Lag. Disse Lag er ordnede koncentrisk om et Kærnepunkt, der kan ligge i Mid- ten af Kornet eller henimod den ene Side. Den inderste Del af Stivelsekornet er den vandrigeste, hvorfor der ved Udtørring ofte opstaar en luftfyldt Hule, som kan have radiale Spalter (Kærne- hule). Undersøges Stivelsekorn i tør Tilstand eller liggende i Al- kohol eller vandfri Glycerin, ses ingen Lagdeling; denne viser sig først, naar der tilsættes Vand, der optages i ganske bestemt Mængde og indlejres i forskellig Grad i de forskellige Lag. Stivelsekornet tiltager da i Volumen; det imbiberes. Stivelsekorn, som kun har et enkelt Kærnepunkt, kaldes enkle i Modsætning til dem, som har to eller flere, hvert med sit System af Lag, og som kaldes sammensatte. Hos de sidste kan der uden om de enkelte Lag’ systemer findes Lag, der er fælles for hele Kornet; de kaldes da halvt sammensatte, medens saadanne, som mangler fælles Lag, kaldes helt sammensatte. De sammensatte Korn er opstaaede