Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

Forfatter: L. Kolderup Rosenvinge

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: 2. udg.

Sider: 47

UDK: 58 Ros gl.

Med 23 Figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
6 Cellernes vigtigste Indholdsstoffer derved, at der i en og samme Stivelsedanner er dannet mere end eet Korn. De Korn, hvoraf et helt sammensat Korn bestaar, og som let adskilles, kaldes Delkorn. Stivelsekornene er dobbeltbrydende; de maa opfattes som sam- mensatte af meget fine, straaleformet ordnede Krystaller. Med denne Antagelse stemmer deres Forhold overfor polariseret Lys, idet de i mørkt Synsfelt, naar de Nicol’ske Prismer er stillede over Kors, viser sig lyse med et mørkt Kors, hvis Skæringspunkt falder i Kærnepunktet, og hvis Arme falder sammen med de Nicol’ske Prismers Svingningsplaner. Hvis Kærnepunktet er cen- tralt, er Korset regelmæssigt, med rette Vinkler; hvis det er excen- trisk, bliver Korset skævt, og Armenes Retning forandres noget ved Stivelsekornenes Drejning om en lodret Axe. I de sammen- satte Korn viser hvert Delkorn et Kors. Ved Tilsætning af en Jodopløsning, f. Ex. Jodjodkalium, farves Stivelsen blaa. Ved Op- varmning i Vand svulmer Stivelsekornene stærkt op under ube- grænset Vandoptagelse og omdannes til en ensartet Klister. Paa lignende Maade virker Kali- og Natronlud. Stivelsens empiriske Formel er CeHioOs. Dens nærmere kemi- ske Sammensætning er ikke med Sikkerhed bekendt; den angives at bestaa af Amylose og en ringe Mængde Amylodextrin. Ved Kornsorternes Spiring bliver Stivelsekornene i Frøhviden under Indvirkning af særlige Enzymer opløst og omdannet til Sukkerarter. Under denne Opløsningsproces dannes der uregel- mæssige Huler og Kanaler i dem, og der viser sig ofte Lagdeling og radiale Spalter, hvor saadanne ikke fandtes forud. Idet Hulerne forstørres, falder Stivelsekornene hen i Stykker og opløses tilsidst helt. Forekomsten af saadanne korroderede Stivelsekorn i Mel er et Tegn paa, at der til Formalingen har været anvendt spirede Korn. b. De vigtigste anvendte Stivelse- (og Mel-) Sorter1). Stivelse ophobes som Oplagsnæring i mange Plantedele, hvis Celler bliver fyldt med Stivelsekorn, saaledes i mange Frø, Rod- knolde, Stængelknolde og Rodstokke. Af adskillige saadanne frem- stilles Stivelse, der anvendes til Føde eller paa anden Maade. Foruden mere eller mindre ren Stivelse fremstilles ogsaa Mel, der tillige indeholder større eller mindre Mængder af andre Ele- menter af de stivelseførende Plantedele. Saaledes findes i de af Kornsorterne ved Malning fremstillede Melsorter Æggehvidestoffer *) Angaaende Melsorterne og de deri indeholdte Skaldeles Bygning henvises forøvrigt til Kap. 11.