Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi
Forfatter: L. Kolderup Rosenvinge
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn og Kristiania
Udgave: 2. udg.
Sider: 47
UDK: 58 Ros gl.
Med 23 Figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
Cellernes vigtigste Indholdsstoffer
derved, at der i en og samme Stivelsedanner er dannet mere end
eet Korn. De Korn, hvoraf et helt sammensat Korn bestaar, og
som let adskilles, kaldes Delkorn.
Stivelsekornene er dobbeltbrydende; de maa opfattes som sam-
mensatte af meget fine, straaleformet ordnede Krystaller. Med
denne Antagelse stemmer deres Forhold overfor polariseret Lys,
idet de i mørkt Synsfelt, naar de Nicol’ske Prismer er stillede
over Kors, viser sig lyse med et mørkt Kors, hvis Skæringspunkt
falder i Kærnepunktet, og hvis Arme falder sammen med de
Nicol’ske Prismers Svingningsplaner. Hvis Kærnepunktet er cen-
tralt, er Korset regelmæssigt, med rette Vinkler; hvis det er excen-
trisk, bliver Korset skævt, og Armenes Retning forandres noget
ved Stivelsekornenes Drejning om en lodret Axe. I de sammen-
satte Korn viser hvert Delkorn et Kors. Ved Tilsætning af en
Jodopløsning, f. Ex. Jodjodkalium, farves Stivelsen blaa. Ved Op-
varmning i Vand svulmer Stivelsekornene stærkt op under ube-
grænset Vandoptagelse og omdannes til en ensartet Klister. Paa
lignende Maade virker Kali- og Natronlud.
Stivelsens empiriske Formel er CeHioOs. Dens nærmere kemi-
ske Sammensætning er ikke med Sikkerhed bekendt; den angives
at bestaa af Amylose og en ringe Mængde Amylodextrin.
Ved Kornsorternes Spiring bliver Stivelsekornene i Frøhviden
under Indvirkning af særlige Enzymer opløst og omdannet til
Sukkerarter. Under denne Opløsningsproces dannes der uregel-
mæssige Huler og Kanaler i dem, og der viser sig ofte Lagdeling
og radiale Spalter, hvor saadanne ikke fandtes forud. Idet Hulerne
forstørres, falder Stivelsekornene hen i Stykker og opløses tilsidst
helt. Forekomsten af saadanne korroderede Stivelsekorn i Mel er et
Tegn paa, at der til Formalingen har været anvendt spirede Korn.
b. De vigtigste anvendte Stivelse- (og Mel-) Sorter1).
Stivelse ophobes som Oplagsnæring i mange Plantedele, hvis
Celler bliver fyldt med Stivelsekorn, saaledes i mange Frø, Rod-
knolde, Stængelknolde og Rodstokke. Af adskillige saadanne frem-
stilles Stivelse, der anvendes til Føde eller paa anden Maade.
Foruden mere eller mindre ren Stivelse fremstilles ogsaa Mel,
der tillige indeholder større eller mindre Mængder af andre Ele-
menter af de stivelseførende Plantedele. Saaledes findes i de af
Kornsorterne ved Malning fremstillede Melsorter Æggehvidestoffer
*) Angaaende Melsorterne og de deri indeholdte Skaldeles Bygning henvises
forøvrigt til Kap. 11.