Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

18 Cellevæv flade er ofte skulpteret, f. Ex. forsynet med ophøjede Striber. Den har lignende Egenskaber som de forkorkede Vægge, og tjener til at hindre Fordampning. Den indeholder Kutin, som er beslægtet med Suberin (se S. 13), farves brun af Klorzinkjod og ikke op- løses af Svovlsyre. Dens Virkning forøges ofte derved, at der ind- lejres Kutin i de ydre Lag af Overhudscellernes Ydervægge. Kutikulaens Virkning kan yderligere forstærkes ved Udskilning af Vox udenpaa den. Dette viser sig sædvanlig som en blaalig Dugg (Kaal, Blommer) og bestaar da af meget smaa Korn; sjældnere danner det tætstillede Stave, eller det danner hele Skorper, som hos de sydamerikanske Palmer, der leverer de teknisk anvendte Produkter Carnaubavox og Palmevox. Overhudscellerne indeholder som Regel ikke Bladgrønt, med Undtagelse af Spalteaabningernes Læbeceller. De har et tyndt vægstillet Plasmalag, som omslutter et stort Saftrum med farveløs (sjældnere rød) Cellesaft. Væsenlig forskellige fra de almindelige Overhudsceller er de Celler, som omgiver de saakaldte Spalte- aabninger; disse fremkommer derved, at to ensdannede, symme- trisk beliggende, bønneformede eller nyreformede Celler viger noget ud fra hinanden, idet Væggen mellem dem spaltes, medens Cellerne vedbliver at hænge sammen ved Enderne. Disse to Celler, de saakaldte Læbeceller, indeholder Bladgrøntkorn; de kan efter Omstændighederne aabne og lukke sig og derved regu- lere Plantens Fordampning, idet de danner Udgangsaabninger for Plantens indre Luftgange. Spalteaabningernes Aabning og Lukning afhænger især af Luftens Fugtighed og bevirkes ved Forandringer i Læbecellernes Saftspænding. Fra Overhuden kan udgaa Haar af meget forskellig Art. Nogle opstaar derved, at en Overhudscelie voxer ud og forlænger sig meget stærkt uden nogen Celledeling. Saaledes Rodhaarene, som dannes paa unge Rødder lidt ovenfor Rodspidsen, og Bomulds- haarene, som dækker Bomuldsplantens Frø. I andre Tilfælde er de afgrænsede ved en Væg fra Overhudscellen og de kan yder- ligere være delt i flere Celler. Formen er yderst forskellig og ofte meget karakteristisk; de kan være haarformede, bestaaende af en enkelt Cellerække, eller grenede, stjerneformede, skjoldformede O. S. V. Hos Indigoplanten findes paa Undersiden af Bladene tenformede, vor- tede, encellede Haar, som paa Midten er fæstede til en Overhudscelle, der ikke rager frem over Nabocellerne. Disse Haar findes i det i Handelen gaaende ægte Indigo og afgiver et vigtigt Kendetegn paa dette. De saakaldte Kirtelhaar bestaar sædvanlig af en Stilk og et rundt Hoved,