Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi
Forfatter: L. Kolderup Rosenvinge
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn og Kristiania
Udgave: 2. udg.
Sider: 47
UDK: 58 Ros gl.
Med 23 Figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Cellevæv
17
vævet beholder bestandig den samme ungdommelige Karakter,
medens det nedadtil efterhaanden gaar over i de forskellige Celle-
væv, idet Cellerne tidligere eller senere hører op med at dele sig,
og idet de voxer ud og udformes paa forskellig Maade, alt efter
de Væv, de kommer til at tilhøre. Om sekundære Dannelsesvæv
(Væxtlag) se S. 19, 25.
Medens Cellerne i Stængelspidsen er korte, isodiametriske og
tæt sammensluttende, bliver de i Almindelighed desto længere, jo
længere de er fjernede fra Stængelspidsen. Samtidig spaltes meget
ofte Væggene i Hjørnerne og Kanterne mellem Cellerne, hvorved
der opstaar Mellemcellerum (Mellemgange, Intercellulær-
rum). Paa et Snit gennem en Plantedel viser disse sig i Alminde-
lighed som smaa 3—4-kantede Rum i Hjørnerne mellem 3 eller 4
Celler; de er i Almindelighed luftfyldte og danner et sammen-
hængende System af grenede Kanaler mellem Cellerne. Større
luftførende Mellemcellerum findes i Blade og især i Vandplanter.
— Andre Intercellulærrum er fyldte med Sekreter, saaledes de
lange grenede Harpixgange hos Naaletræerne og mange Kirtler
med ætherisk Olie. Disse Sekretbeholdere er omgivne af et Lag
secernerende Celler (Epithel), som udskiller Sekretet. I andre Til-
fælde opstaar Sekretbeholdere ved, at Væggene mellem sekret-
førende Celler opløses.
Vævsystemer. I de udvoxede højere Planter kan skelnes
mellem 1) Hudvæv, 2) Strængvæv og 3) Grundvæv. Hud-
vævet, der ialtfald oprindelig bestaar af et enkelt Lag Celler,
danner Plantens ydre Begrænsning. Det omslutter Grundvævet,
der bestaar af Parenkym, og som indeholder Grupper af lang-
strakte Elementer, Prosenkymceller, Kar m. m. (Strængvæv, Kar-
strænge).
1. Hud vævet. Hos urteagtige Planter og i de nye Aarsskud
hos Træerne bestaar Hudvævet af et enkelt Lag Celler, Over-
huden (Epidermis). Dennes Celler er i Almindelighed flade
og slutter ganske tæt sammen uden Mellemrum, naar bortses
fra Spalteaabningerne. Paa langstrakte Organer er de sædvanlig
strakte i Organets Længderetning, i andre Tilfælde har de om-
trent samme Udstrækning i forskellige Retninger. Væggene er ofte
bølgede (set fra Fladen).
Ydervæggen er sædvanlig tykkere end de andre Vægge og
yderst dækket af en tynd, strukturløs Hinde, Kutikula, der fort-
sætter sig uafbrudt hen over alle Overhudscellerne. Dens Over-
Kolderup Rosenvinge: Grundtræk af Planteanatomien
2