Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

Forfatter: L. Kolderup Rosenvinge

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: 2. udg.

Sider: 47

UDK: 58 Ros gl.

Med 23 Figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
16 Cellevæv de første med forkorkede, de sidste med tykke, forveddede Vægge. Er Væggene meget tykke og Cellerne korte, kaldes disse Stenceller. Prosenkymcellen eller Langcellen er altid flere Gange længere end tyk og spids i begge Ender. Væggen er ofte stærkt Fig. 5. Celler fra Egens Ved. A—C, Prosenkym- celler. A, Celler af Væxt- laget i tangentialt Snit. B, Trakeide. C, Vedtave. D, en Række Vedparen- kymceller opstaaet ved Deling af en prosen- kymatisk Celle. (150 G. forst.). fortykket og da forsynet med sparsomme, spalteformede, skraat stillede Porer (Bast- celler, Vedtaver); i andre Tilfælde er Væggen ikke saa tyk men udstyret med mange Ring- porer (Trakeider). Prosenkymcellerne er ofte uden Celleindhold, altsaa døde (Trakei’derne altid). De forskellige Celler er hos de højere Planter forenede i særlige Væv, som bestaar af ensartede Celler. Man kan saaledes skelne mellem Parenkymvæv og Prosenkym- væv, men der kan yderligere sondres mel- lem flere forskellige Vævarter. Kar. I Veddet findes lange, ugrenede, vand- eller luftførende Rør, som er op- staaede af i en Række stillede Celler der- ved, at de adskillende Vægge helt eller del- vis er bievne opløste, medens Celleindholdet er gaaet til Grunde (Fig. 7). I andre Tilfælde træder Celler i aaben Forbindelse med hver- andre, uden at Indholdet gaar til Grunde, saaledes i Sirørene (se nedenfor) og i Mælke- karrene; de sidste danner stærkt grenede og netformet forbundne Rør, der er opstaaede ved Sammensmeltning af talrige Celler og fyldt med en mælkeagtig Vædske (f. Ex. i Roden af Løvetand og Cichorie). Hos andre mælkeførende Planter findes Mælkesaften i meget lange og grenede Celler (Vortemælk, Gummifigentræ). Dannelsesvæv (Meristem). I ganske unge Plantedele er Cel- lerne ganske ens, korte, tyndvæggede, plasmarige og med store Cellekærner (Fig. 1); de er ungdommelige og undergaar hyppige Delinger. Saadant Delingsvæv eller Dannelsesvæv findes i den øverste Spids af Stænglerne, hvis fortsatte Udvikling det betinger, idet dets Celler vedbliver at dele sig. Den øverste Del af Delings-