Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi
Forfatter: L. Kolderup Rosenvinge
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn og Kristiania
Udgave: 2. udg.
Sider: 47
UDK: 58 Ros gl.
Med 23 Figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
Cellevæv
de første med forkorkede, de sidste med tykke, forveddede Vægge.
Er Væggene meget tykke og Cellerne korte, kaldes disse Stenceller.
Prosenkymcellen eller Langcellen er altid flere Gange
længere end tyk og spids i begge Ender. Væggen er ofte stærkt
Fig. 5. Celler fra Egens
Ved. A—C, Prosenkym-
celler. A, Celler af Væxt-
laget i tangentialt Snit.
B, Trakeide. C, Vedtave.
D, en Række Vedparen-
kymceller opstaaet ved
Deling af en prosen-
kymatisk Celle. (150 G.
forst.).
fortykket og da forsynet med sparsomme,
spalteformede, skraat stillede Porer (Bast-
celler, Vedtaver); i andre Tilfælde er Væggen
ikke saa tyk men udstyret med mange Ring-
porer (Trakeider). Prosenkymcellerne er ofte
uden Celleindhold, altsaa døde (Trakei’derne
altid).
De forskellige Celler er hos de højere
Planter forenede i særlige Væv, som bestaar
af ensartede Celler. Man kan saaledes skelne
mellem Parenkymvæv og Prosenkym-
væv, men der kan yderligere sondres mel-
lem flere forskellige Vævarter.
Kar. I Veddet findes lange, ugrenede,
vand- eller luftførende Rør, som er op-
staaede af i en Række stillede Celler der-
ved, at de adskillende Vægge helt eller del-
vis er bievne opløste, medens Celleindholdet
er gaaet til Grunde (Fig. 7). I andre Tilfælde
træder Celler i aaben Forbindelse med hver-
andre, uden at Indholdet gaar til Grunde,
saaledes i Sirørene (se nedenfor) og i Mælke-
karrene; de sidste danner stærkt grenede og
netformet forbundne Rør, der er opstaaede
ved Sammensmeltning af talrige Celler og
fyldt med en mælkeagtig Vædske (f. Ex. i
Roden af Løvetand og Cichorie). Hos andre
mælkeførende Planter findes Mælkesaften i
meget lange og grenede Celler (Vortemælk,
Gummifigentræ).
Dannelsesvæv (Meristem). I ganske unge Plantedele er Cel-
lerne ganske ens, korte, tyndvæggede, plasmarige og med store
Cellekærner (Fig. 1); de er ungdommelige og undergaar hyppige
Delinger. Saadant Delingsvæv eller Dannelsesvæv findes i den
øverste Spids af Stænglerne, hvis fortsatte Udvikling det betinger,
idet dets Celler vedbliver at dele sig. Den øverste Del af Delings-