Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

Forfatter: L. Kolderup Rosenvinge

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: 2. udg.

Sider: 47

UDK: 58 Ros gl.

Med 23 Figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
Cellevæv 15 Disse sidste Stoffer bevirker ved deres Tiltrækning til Vand, at Protoplasmaet udøver et Tryk paa Cellevæggen, som derved ud- spiles (Saftspændingen). Dette osmotiske Tryk kan være indtil 16 Atmosfærer stort. Det er især Æblesyre og Oxalsyre og deres Salte, som er virksomme i denne Henseende. Ved Vandmangel aftager det osmotiske Tryk; Planterne visner. Naar Cellerne døer, ophører Saftspændingen; de opløste Stoffer træder ud i det om- givende Vand. Lægges saftspændte Celler i en 5 ä 10 pCt.s Salpeter- eller Kogsaltopløsning, vil denne bevirke, at der træder Vand ud af Cellen, og dette vil vedvare, indtil der er osmotisk Ligevægt imel- lem Cellesaften og Saltopløsningen. Under denne Proces aftager Cellens Rumfang, Cellevæggen trækker sig sammen og Saftspæn- dingen aftager og ophører tilsidst, idet Protoplasmaet trækker sig tilbage fra Væggen og afrunder sig. Denne Proces kaldes Plas- molyse, og Cellen siges at være plasmolyseret. Fortyndes nu Salt- opløsningen og erstattes den efterhaanden med rent Vand, kan Processen gaa tilbage og Saftspændingen atter indtræde. Kap. 5. Cellevæv. De højere Planter er altid byggede op af talrige Celler, der frembyder betydelige Forskelligheder i Form og Uddannelse i Overensstemmelse med deres forskellige Funktion. Som Hoved- typer i Henseende til Formen kan opstilles Parenkymcellen og Prosenky mcellen. Parenkymcellen eller Kortcellen har i Almindelighed om- trent samme Tværmaal i alle Retninger. Den er sædvanlig rund- agtig eller polygonal; hvis den er langstrakt, er Endevæggene vinkelrette paa Længdeaxen. De almindelige Parenkymceller har tynde Vægge, der bestaar af Cellulose; naar der er Porer, er de rundagtige. De forekommer i Væxtpunkter, i Stænglernes Marv og Bark, i Bladkød, i Knolde, i Frøhvide o. s. v. Særlige Former af Parenkymceller er f. Ex. Korkceller og Sklerenkymceller