Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi
Forfatter: L. Kolderup Rosenvinge
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn og Kristiania
Udgave: 2. udg.
Sider: 47
UDK: 58 Ros gl.
Med 23 Figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Cellevæv
15
Disse sidste Stoffer bevirker ved deres Tiltrækning til Vand, at
Protoplasmaet udøver et Tryk paa Cellevæggen, som derved ud-
spiles (Saftspændingen). Dette osmotiske Tryk kan være indtil
16 Atmosfærer stort. Det er især Æblesyre og Oxalsyre og deres
Salte, som er virksomme i denne Henseende. Ved Vandmangel
aftager det osmotiske Tryk; Planterne visner. Naar Cellerne døer,
ophører Saftspændingen; de opløste Stoffer træder ud i det om-
givende Vand.
Lægges saftspændte Celler i en 5 ä 10 pCt.s Salpeter- eller
Kogsaltopløsning, vil denne bevirke, at der træder Vand ud af
Cellen, og dette vil vedvare, indtil der er osmotisk Ligevægt imel-
lem Cellesaften og Saltopløsningen. Under denne Proces aftager
Cellens Rumfang, Cellevæggen trækker sig sammen og Saftspæn-
dingen aftager og ophører tilsidst, idet Protoplasmaet trækker sig
tilbage fra Væggen og afrunder sig. Denne Proces kaldes Plas-
molyse, og Cellen siges at være plasmolyseret. Fortyndes nu Salt-
opløsningen og erstattes den efterhaanden med rent Vand, kan
Processen gaa tilbage og Saftspændingen atter indtræde.
Kap. 5.
Cellevæv.
De højere Planter er altid byggede op af talrige Celler, der
frembyder betydelige Forskelligheder i Form og Uddannelse i
Overensstemmelse med deres forskellige Funktion. Som Hoved-
typer i Henseende til Formen kan opstilles Parenkymcellen og
Prosenky mcellen.
Parenkymcellen eller Kortcellen har i Almindelighed om-
trent samme Tværmaal i alle Retninger. Den er sædvanlig rund-
agtig eller polygonal; hvis den er langstrakt, er Endevæggene
vinkelrette paa Længdeaxen. De almindelige Parenkymceller har
tynde Vægge, der bestaar af Cellulose; naar der er Porer, er de
rundagtige. De forekommer i Væxtpunkter, i Stænglernes Marv
og Bark, i Bladkød, i Knolde, i Frøhvide o. s. v. Særlige Former
af Parenkymceller er f. Ex. Korkceller og Sklerenkymceller