Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

14 Saftspænding Hos de fleste Svampe indeholder Cellevæggene ikke Cellulose men Kitin, et Stof, som er vel kendt fra Leddyrenes Hudskelet. Hos de saakaldte Diatoméer eller Kiselalger bestaar Væggen overvejende af Kiselsyre; den beholder sin Form og Skulptur uforandret, naar den glødes. Ogsaa hos højere Planter forekom- mer Cellevægge, der er stærkt gennemtrængte af Kiselsyre, saa- ledes i Overhudsceller hos Padderokker, Spanskrør, Græsser, Risskaller. Kap. 4. Saftspænding (Turgor). I livsvirksomme Celler er Cellevæggene ligesom Protoplasmaet og andre organiserede Legemer imbiberede med Vand. Naar tørre Plantedele lægges i Vand, optager de en vis begrænset Mængde Vand og tiltager derved i Rumfang, hvilket sker med betydelig 12 3 4 Fig. 4. 1. En ung saftspændt Celle; v, Cellevæg; p, Cytoplasma, hvori ses Kærne og Grønkorn; s, Cellesaft. 2. Samme Celle i en 4 pCt.s Salpeter- opløsning; Saftspændingen er derved netop ophævet, og den i 1 udspilede Cellevæg har trukket sig kende- ligt sammen. 3. Samme Celle i en 6 pCt.s Salpeter- opløsning; Plasmaet har løsnet sig fra Væggen, og mellem denne og Cytoplasmaet ses indtrængt Op- løsning, o. 4. Samme Celle i en 10 pCt.s Opløs- ning: det løsnede Protoplasma ses nu som en kugle- formet, Cellesaften omsluttende Blære. Kraft (f. Ex. Ærter og Ved). Betragtes en i Vand liggende Celle, som er udstyret med Cellevæg og et væg- stillet Plasmalag, der omslutter et stort Saft- rum, da vil Vand let gaa igennem Væggen og Plasmaet ind i Cellesaften, og det samme vil kunne ske med mange opløste Stoffer. Andre Stof- fer vil derimod ikke kunne trænge ind i Cellen, fordi Proto- plasmaets Hudlag hindrer dem deri; men naar Cellen døer, kan de trænge ind. Hudlagene har ogsaa den Betydning, at de hindrer Stoffer, som findes opløste i Cellesaften, i at træde ud af Cellen.