Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

22 Cellevæv netformede med smalle og stillede Fig. 8. tyndvæggede Masker (Netkar). Er Maskerne i lodrette Rækker, kaldes Karrene Tremmekar. Endelig gives der Porekar (Fig. 7g3), hvis Væg er udstyret med Kammerporer eller Ring- porer. Disse viser set fra Fladen en kreds- formet, aflang eller kantet ydre Begrænsning og indenfor en mindre med den koncentrisk Kreds eller en aflang Spalte. Denne sidste er Ind- gangen fra Cellerummet til Poren, som udvider sig inde i Væggen til et Porekammer, hvis Bund træder frem som den ydre Kreds. Paa Fig- 9. Fig. 8. Enden af et Porekar af Platan. Kammerporerne paa venstre Side aflange, ordnede i Længderækker. For oven den skraa Skillevæg mellem to Karled gen- nembrudt af Tværspalter. — Fig. 9. Snit gennem Fyrretræ visende Kammerporer. A, Radialt Snit med Kammerpore set fra Fladen. B, tangentialt Længdesnit af samme. t, Torus. C, Tværsnit gennem en Trakeide. m, Midtlamellen, i, inderste Væglag. et Tværsnit igennem Poren ses, at denne har Form af en bi- konvex Linse, idet Væggen paa begge Sider hvælver sig frem over Porekammeret. Midt igennem det linseformede Rum gaar en tynd Væg, som adskiller de to Kar, som grænser til hinanden. Midt i denne tynde Membran findes der forøvrigt et tykkere Parti (Torus). Grænser Karret til en Parenkymcelle, bliver Ringporen kun uddannet som saadan paa den Side af Væggen, der hører til Karret, medens den paa den anden Side bliver enkel. Fuldt ud- dannede Kar er døde, indeholder kun Vand eller Luft. Trakei’derne (Vandrørcellerne) forholder sig i Henseende til Indhold og Væggens Bygning ganske som Karrene, men de er opstaaede af enkelte prosenkymatiske Celler og viser derfor ikke Spor af Skillevægge. De er gennemgaaende smallere end Karrene.