Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

Stængelens Bygning 23 Der gives altsaa Ring-, Skrue-, Net-, Tremme- og Poretrakeider (Fig. 5 B). Vedtaverne (Vedceller, Libriformceller) er tykvæggede Pros- enkymceller med forveddet Væg og med faa og smaa spaltefor- mede Porer (ikke Ringporer). De ligner Bastceller men er kortere, har (mere) forveddet Væg og større Cellerum. Celleindhold mangler (Fig. 5 C). Vedparenkymet bestaar af levende Parenkymceller, der er ordnede i Længderækker, og har deres Længdeaxe liggende paa langs (Fig. 5 D). Fordelingen af Veddelen og Sidelen i Karstrængene kan være forskellig. Det almindeligste er, at Sidelen ligger ved Strængens ene Side (i Stængler udadtil), Veddelen ved den anden (kollaterale Karstrænge). Sjældnere findes Sivæv baade paa Ydersiden og Inder- siden af Veddet (bikollaterale Karstrænge, f. Ex. hos Græskar). Og endelig kan Sivævet være omgivet af Veddet eller omvendt Veddet omgivet af Sivæv (koncentriske Karstrænge). 3. Grundvævet bestaar i Almindelighed overvejende eller udelukkende af tyndvæggede Parenkymceller; men ofte er det delvis uddannet paa særlig Maade, navnlig som Styrkevæv, og da enten som Sklerenkym, hvis Celler har tykke, forveddede Vægge, og som gerne danner sammenhængende Skeder, .eller som Kol- lenkym, hvis Cellulosevægge er stærkt fortykkede i Hjørnerne, og som danner Strænge eller sammenhængende Lag i Periferien af Stængler og Blade. Kap. 6. Stængelens Bygning. Indenfor Overhuden kommer Grundvævet, og i dette et Antal Karstrænge, som løber paa langs gennem Stængelen. Disse Kar- strænge kan være ugrenede eller de kan grene sig og forene sig, og tilsidst løbe ud i Bladene. Efter deres Fordeling og Bygning skelnes mellem to Stængeltyper: 1. I den enkimbladede Stængel ses Karstrængene liggende spredt over hele Tværsnittet af Stængelen; de yderste ligger tæt- test og er mindst. Paa et Længdesnit (f. Ex. af en Palmestamme)