Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
90 En af de største Misligheder i Jordbruget, er her, som des- værre næsten overalt t Landet, at Jorderne uafbrudt dyrkes med langstraaet Seed indtil de ere saa afkræftede at de for Ojeblrkket intet mere kunne yde. De sidste Kjerves Usselhed, og den Lang- sombed, hvormed Gro-nsværen danner sig paa den udpirnte Jord, vidne tilstroekkeligen om de nubrugelige Sædskifters Ufuldkommen, heder. Men det bliver dog som oftest ved det Gamle, hvortil Mangel paa gode Exempler vistnok bidrager meget, i Forbindelse med den Omstændighed, at den fornødne Driftskapital som oftest savnes. Der er maaflee endda ikke faa Landmænd, som erkjende, at de ved at anvende en mere staunende Driftsmaade, beregnet paa Agerens stedse stigende Forbedring, ville i Tidens Længde faae rigelig Erstatning for et temporairt Offer; men, tverkimod bedre Indsigt, foretrække de den øjeblikkelige Fordeel, paa Jordens Be, kostning. Imidlertid spores dog paa mange Steder nogen, skjondt kun alt'for langsom, Fremskriden til det Bedre; saaledes begynder man i de gode Egne at udlægge Jorderne med Klever, og i de rin. gere med passende Greesfro; Kartoffelavlen udbreder sig efterhaan« den; Bikker dyrkes i det Smaa, især norden for Holstebro. Sper, gel dyrkes langt almindeligere end for; som meldt, undertiden til Nedpløjning, ligesom og Boghveden; denne sidste nænner man dog sjeldent at nedpløje naar Afgrøden er frodig, stjondt det da vilde virke bedst. Den almindelige Hostmaade i Amtet bor paa dette Sted ikke blive ubemærket. For en Ager hostes, overlægges neje, fra hvil- ken Lide eller Ende man stal begynde, alt eftersom Vind og Vejr har været de foregaaende Dage, eller som de ere paa Hostdagen, for, saavidt muligt, at frelse alle nedhængende Vipper. Mejeren bruger sin Lee godt, uden derfor voldsomt at hugge til, og lægger det Afskaarne i ønskelig Orden. Efter hver Mejer følger en Pige, som med særdeles Hurtighed binder Kornet i smaae Nege; hun tager dertil en Lok af Toppen, deler den, og har ved en behændig Omdrejning strax ct Kornbaand, hvori Axene sidde ubeskadigede. Medens Hostkarlen ganer til den anden Ende af Ageren og bærer sin Holee paa Pigens Hosirive eller Kratte, sætte Optagerne Kor- net i Rader, hvilket ofte falder meget besværligt, saa at de heel