Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
En af de største Misligheder i Jordbruget, er her, som des-
værre næsten overalt t Landet, at Jorderne uafbrudt dyrkes med
langstraaet Seed indtil de ere saa afkræftede at de for Ojeblrkket
intet mere kunne yde. De sidste Kjerves Usselhed, og den Lang-
sombed, hvormed Gro-nsværen danner sig paa den udpirnte Jord,
vidne tilstroekkeligen om de nubrugelige Sædskifters Ufuldkommen,
heder. Men det bliver dog som oftest ved det Gamle, hvortil
Mangel paa gode Exempler vistnok bidrager meget, i Forbindelse
med den Omstændighed, at den fornødne Driftskapital som oftest
savnes. Der er maaflee endda ikke faa Landmænd, som erkjende,
at de ved at anvende en mere staunende Driftsmaade, beregnet
paa Agerens stedse stigende Forbedring, ville i Tidens Længde faae
rigelig Erstatning for et temporairt Offer; men, tverkimod bedre
Indsigt, foretrække de den øjeblikkelige Fordeel, paa Jordens Be,
kostning. Imidlertid spores dog paa mange Steder nogen, skjondt
kun alt'for langsom, Fremskriden til det Bedre; saaledes begynder
man i de gode Egne at udlægge Jorderne med Klever, og i de rin.
gere med passende Greesfro; Kartoffelavlen udbreder sig efterhaan«
den; Bikker dyrkes i det Smaa, især norden for Holstebro. Sper,
gel dyrkes langt almindeligere end for; som meldt, undertiden til
Nedpløjning, ligesom og Boghveden; denne sidste nænner man
dog sjeldent at nedpløje naar Afgrøden er frodig, stjondt det da
vilde virke bedst.
Den almindelige Hostmaade i Amtet bor paa dette Sted ikke
blive ubemærket. For en Ager hostes, overlægges neje, fra hvil-
ken Lide eller Ende man stal begynde, alt eftersom Vind og Vejr
har været de foregaaende Dage, eller som de ere paa Hostdagen,
for, saavidt muligt, at frelse alle nedhængende Vipper. Mejeren
bruger sin Lee godt, uden derfor voldsomt at hugge til, og lægger
det Afskaarne i ønskelig Orden. Efter hver Mejer følger en Pige,
som med særdeles Hurtighed binder Kornet i smaae Nege; hun
tager dertil en Lok af Toppen, deler den, og har ved en behændig
Omdrejning strax ct Kornbaand, hvori Axene sidde ubeskadigede.
Medens Hostkarlen ganer til den anden Ende af Ageren og bærer
sin Holee paa Pigens Hosirive eller Kratte, sætte Optagerne Kor-
net i Rader, hvilket ofte falder meget besværligt, saa at de heel