Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

89 bene for den almindelige Kornhsst begynder, — da kan Rugen saaeS ligesaa tidligt som efter enhver anden Maade at brakke paa, og vil, som Enkelte have erfaret, saaledes give ypperlig Afgrøde. Til Havre plojes aldrig mere end een Gang; men Nogle pleje Jorden om Efteraaret og saae paa Vinterfuren, Andre ploje forst om Foraaret og lade derefter den plojede Iord ligge nogle Dage for den tilsaaes. Den forste Maade synes ikkun at vcere tilraadelig paa lette og tørre Jorder, hvor der kan vedligeholdes mere Vædste ved Jorden, naar den ej plojes i Foraaret; men for øvrigt holder man for, at det er rigtigst ikke at ploje for man kan saae, og da at saae saa hastigt efter Plejningen, som Jordens Beskaffenhed kan tillade. En anden Sag er det, naar man har meget vidtløftigt Avlsbrug og da seer sig nodt til at pleje endeel Havreland om Efteraaret for at have en desto lettere Foraarsdrift; men naar man da vil billige at saae Havren efter Vinterplojningen, er det ikke fordi man erkjender det for det tjenligste, men fordi man ej kan overkomme alt om Foraaret, hvilket er Tilfældet i de bedre Egne mere, end anden Steds i Amtet, hvor Rugavlen er af større Betydenhed end hist, og Arbejdet saaledes falder haardest om Efteraaret. Ifølge det Anførte, er Amtets Dyrkningsmaade et Slags Kobbeldrift, men uden Brak, og uden bestemt Inddeling af Kob, biernes Størrelse, og derved tillige uden bestemt Tidsrum af Roka, tion; thi det ansees som Hovedprincip, der ingen Undtagelse raa- ler: ej at tage mere ind fra Gronmark til Sæd end der godt kan gjsdcs saa at efter et soregaaende overflødigt Aar tages mere ind, og efter et knapt Aar mindre. Forestillinger herimod modes i Al, mindelighed med det vistnok i sig selv rigtige Svar: „Det nytter ikke at komme med Ploven, hvor Mogvognen ej forst har været." Men uagtet Bonden ikke kan beffyldes for at dyrke sin Jord saa planløst som i ældre Dage, da han »u hist, nu her, tog et Stykke ind til Sæd, saa er Markerues ordentlige Afdeling endnu meget forsomt, og delle er ej heller at undres over; thi der gives blandt l'undrede Bonder neppe een, som uden Bejlednittg selv kan udfore denne Sag.