Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

88 Scedvanligen fældes Gronjorden om Efteraaret, Gjodningen udfores om Foraarek paa Vinterfurerne, og nedplojes ved disses Ompløjning, hvorefter Sæden strax nedlægges. Men naar Byg saaes til forste Kjerv i Gronjord, fores undertiden i de bedre Egne Gjodningen paa Ageren og spredes kort for eller umiddelbart efter Hosten, hvorpaa Jorden sildigt om Efteraaret, naar Græsset er voxel op over Gjodningen, pløses med brede Furer og henligger saaledes indtil Foraaret, da den igjen plejes een Gang og tilsaaes strax derefter. Denne sidste Fremgangsmaade, som i Skodborg- Bandfuld Herreder anvendes af Mange, synes at viseden bedste Virkning af Gjodningen i det forste og andet Aar, men virker neppe saa kraftigt for de folgende Kjerve som den forste, meest brugelige Maade. Til Rug efter Byg plojes scedvanligen kun een Gang, men til Stubbyg plejes for det meste to Gange, nemlig i Efteraaret, da Rugstubbene nedplojes, og i Foraaret, naar Sæden stal saaes. Imidlertid gives der Mange, som saae Stubbyg paa Vinterfuren og blot harve det ned, hvorefter det — i Særdeleshed i et tørt Aar — plejer at komme til at ftaae ret godt; men de forstandigere Landmænd i Egnen tcoe dog ikke at denne Maade bor anbefales med mindre man Aaret derefter vil pleje 2 Gange til Havre, da ellers Jorden bliver for stiv og begroet med Seenegræs. Til Rug efter Gronjordshavre have Adskillige i den sildigere Tid pløjet 2 Gange, og have da den ferste Gang plojet Gjodningen ned, og sidste Gang plojet den op igjcn, og derved befundet sig vel; egent. Ugen er det jo en Laanesætning fra Theorien om Brak, som her tages til Folge. Mod denne Fremgangsmaade kunde man vel indvende, at Rugens betimelige Saaening derved forhindres og at mangen Nugaf- grode kan, som Erfaring har mist, fuldkomment mislykkes som Folge deraf. Denne Indvending er jo af særdeles Vægt forsaavidt som man vil have Gronjordshavren, der i Almindelighed giver gode Fold, skikkelig moden. Men benyttes denne kun som cnBrakjords- vext, der for Tjenestefolkene er meget lettere at behandle end Vik- ker, og afgiver et saare godt Winterfoder for Hestene, og den da, uden at na ae mindste Modenhed, hostes tidligt, for al den ovrige Sæd, saa at man endog, om muligt, gjodsker og nedplojrr Stub«