Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

87 Pløjninger, 2, 3, Rug, 4,Havre, eller 1,Byg, 2 Nug, 3, 4Havre. I Balling og Norre-Herreder tages dog ofte: 1, Byg, gjodet, 2, Nug, 3, Byg, gjodet, 4, Rug. Paa de hsjereliggende Marker tages ikkun een Havrekjerv, men derimod, ligesom paa de skarpere Jorder, 3 Rug afgrøder efter Bygget. Hvileaarene ere 3 til 5. Endeel Beboere i Sonder-Vium og Ssnder-Bork bruge dog kun 2 til Z, ja nogle endog kun 1 til 2Aars Hvile paa Jndmarkerne. Paa Holmsland, hvor Driften almindeligen er: Byg, Rug, Rug eller Havre, og 3 Aars Hvile, har det saakaldte Balling o: Daarrug forhen været meget dyrket paa Grund af hordernes side Natur; men denne Seed bruges nu ikke meget. Her, saavelsom i Stadil og flere af de vestligste Sogne gjodes ogsaa undertiden to Gange i eet Sædomlob. Men da Jorden sjeldent plejes i tilstræk- kelig Dybde, og den end mindre brakkes, avleS undertiden lige saa meget Ukrud som Seed. Saaledes vil man f. Ex. i Belling eller paa Holmsland om Efteraaret sinde en plejet Rugager begroet med Seener, oq om Sommeren Sæden skjult af Agerkaal og andet Ukrud. Jscer Bønderne paa Holmsland pleje meget grundt, uag- tet det muldrige Jordsmons store Dybde; paa Nordvestkanten af Den plejes dog noget dybere. Spergel og Boghvede begynder man her at dyrke i det Smaa, den forste nu og da til Nedpløjning. Ringkjobing Byes Jorder, som ere inddeelte i over 800 smaa Lodder paa 5 til 10 Skpr. Sædeland, dyrkes omtrent som Jor, derne paa Holmsland, dog meest med Byg og Havre. Paa Landtungen mellem Havet og Fjorden er Hovedsæden Byg og Havre; thi ffjondt Jorderne her ere meget sandede, inde- holde de en Mængde Dynd, og, oprindelr'gen Flyvesand, besvemgret medSaltdele, vedligeholde de bedre Fugtigheden, end andre Sand» jorder, saa meget mere som de ere rige paa Muld og jevnligen gjodffes, en Folge af den betydelige Hobjergning der haves i For, hold til det indskrænkede Areal af Agermark. De hyppige Over, svommelser saavel om Vinteren, som For, og Efteraar node desu- den Klitboerne til at lade Rugsoeden fare, og de Forsog, man her, med har gjort i den sildigere Tid, ere mislykkede. Nogle almindeligere Bemærkninger angaaendc Dyrknings- maaben i Amtet optages her: