Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

erkjende vel dette, men ere sjeldent tilbøjelige til at forandre Drif« ten, ventelig fordi Boghveden modnes og hostes saa sildigt, atJor, den kun med Vanskelighed kan betimeligen blive tilbereder til Vin- tersæd. I Sonder.Vium Sogn saae Enkelte ogsaa: Spergel, Rug, Boghvede, Rug, Rug. I Sonder-Bork ligesom i S. Vium, saae Nogle regelmcessigen Havre paa Indmarkerne til sidste Kjerv. I de opbrudte Fenner tages soedvanligen: Havre, Byg, Havre, eller Byg, Havre, Havre. Dog maa næsten alle de Fenner, der ere i Drift, gjodskes hvert Aar, formedelst de hyppige Oversvøm, mclser, ved hvilke de foregaaende Gjodskninger tabes. Denne hyp, pige Gjodskning kan, formedelst det meget Marskhe, som her bjer- ges, skee uden synderligt Afsavn for den ældre Agermark, hvoraf kun haves et lidet Areal, 3| til 5 Tdr. Land pr. Td. Hk. Iovrigt saaes i Norre-Herred scedvanligen kun Havre i lave Agerender eller opbrudte Mosejorder; efter en Bygkjerv tages da Havre saalcengeIorden giver noget af sig, ofte indtil 5 å 6 Kjerve. I Volling Herred dyrkes Havre mere almindeligt; hvor dertil haves nogenlunde Lejlighed, saaes i det mindste Havre i eet Aar, enten i Grenjord eller som sidste Kjerv; men ogsaa her udpines ofte Jorden med 2 å 3 Havrekjerve, efter al den i Forvejen har ydet en Byg- og nogle Rug,Afgrøder. Spergel dyrkes langt min- dre i denne Egn, end i Hammerum Herred; soedvanligen saaes. kun noget i en liden Jordplet tilligemed forste Kjerv. I Bolling, Borris og nogle andre tilgrcendsende Sogne folges den Skik ved Plejningen, ot Furestrimlerne ikke veltes tilbor^gen, hvorimod man lader dem næsten staae perpendiculaire; denne ufuld- stændige Plejning maa vistnok have en ugunstig Indflydelse paa Jordsmonets Gjcrring og deraf folgende Oplosning, ligesom Jor, den og derved bliver yderst vanskelig at bearbejde med Harven, foruden at Qvcekro'odernes Vext paa denne Maade fremmes; men nægte kan man dog ikke,>atJordsmonet, paa denne Maade plejet, allermeest er udsat for Atmosphoerens Paavirkning, der bidrager saa meget til Frugtbarheden. I de vestligste Sogne omkring Nissum og Ringkjobing Fjorde, saavelsom paa andre lave muldsandede Jorder i Ulvborg, Hind, Bolling og Norre Herreder, er Dyrkningsmaaden, forsaavidl der haves Marsk-eller gode Geest.Enge: 1) Byg (gjsdet) efter2 eller 3