Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

85 . Spergelen foretrækker man nu i Almindelighed for Boghveden forbi denne saa ofte flaaer fejl, medens Hirn er mindre mislig og derhos giver ypperligt Ho. I Hammerum Herred finderen betydelig Afvigelse fra Egnens sædvanlige Dyrkningsmaade Sted i Holing By (Herning Sogn), der har ypperlige Jorder, med leret Underlag, men og kun 5 a 6 Tdr. Agerland kil een Td. Hartkorn; her dyrkes Jorderne som de nordre Herreders bedste, nemlig: 1) Byg (stærkt gjodct) efter 2 Pløjninger, 2) Rug, 3) Byg efter 2 Pløjninger, eller og anden Kjerv Rug efter een Pløjning, 4) Havre, 5) Havre; Græsleje i sire Aar. Uagtet delte afkræftende Sædskifte, yde dog disse Ior, der fortrinlige Afgrøder, som ffyldes Jordens naturlige Godhed, sort Muld med lidet Sand og Leer iblandet, det overvættes meget Blandingsmog, Ageren faaer til Byg (Beboerne have betydelige Enge) og den Mængde Gjodning, Qvæget om Sommeren taber paa de yppige Græsmarker. Hertil kommer, at Ageren ikke let forvildes med Qvoekrodder, fordi de sluttede Afgrøder ikke tilstede Qvcekgroessels Fremvext, da Sæden, uden at ligge i Leje, hvilet- sig tæt op til hinanden. Uden at saaes, give Rod- og Hvidklevcr her en herlig Græsvext. At Havre saaes i Udlægsaarct, horer og i Hammerum Herred til Undtagelser fra det Sædvanlige; det steer blandt andet paa nogle Steder i Sncjberg og Vildberg Sogne. Paa de højere Marker i Bolling og Norre-Herreder er Sæd- stiftet meget forffjelligt, endog i eet og samme Sogn. Ofte erdet ligt^et almindelige i de tilgroendsende Herreder, nemlig Byg med Gjsdske, eller Boghvede, dernæst 2 u 3 Rugkjerve. Undertiden tages: Boghvede, Byg, Rug, Rug, Rug; paa andre Steder, hvor der haves leerblandede Jorder f. Ex. i Lphne Sogn: Boghvede, Rug, Byg, Rug, Byg. Til Boghvede gjodes ikke, men derimod til den paafolgende Afgrode. Ogsaa bruge Nogle i Sonder-Bium og Egvad: Byg, Rug, Boghvede, Nug; Andre i Souder.Vium tage: Spergel, Byg, Rug, Rug, Boghvede, Rug, Havre; disse to Sædskifter hore til de bedre i denne Egn, og uneegteligen ere de isoerdeleShed at anbefale fremfor den Maade, at saae Byg efter Boghvede, hvorved Jorderne blive saa lose, at de vanskeligen ud- holde Sommertørke. De, der anvende denne sidste Brugsmaade