Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

84" kommer Enden af Ageren paa et Par Alen nær, kaster Ploven om, for saavidt muligt at lade Mulden blive paa Ageren, eller for at staane en tilstodende allerede besaget Mark. Paa de fleste andre Streg i Amtet egne Jorderne sig meest tit Rug, som derfor med Rette er Hovedsæden. Da Bygget stundom flaüer fejl og deraf kun avles lidet, bruges i Hedeegnene ofte Rug til Malt, og Nugmeel til Grod. Dersom Byghalmen bedre kunde undværes for Koerne, vilde Byg maaflee blive endnu mindre dyr, fet her. I Hammerum Herred ligesom og paa de fleste Steder i Ulv- borg-Hind Herreder er den almindeligste Driflsmaade paa de hoj. lændede Marker folgende: 1) Byg, hvortil Grenjorden fældes om Efteraaret; Jorden plojes endnu eengang om Foraaret, og faaer da en meget betydelig Gjodsrning med Blandingsmeg. 2) Nug. 3) Rug; undertiden atter Rug i 4de Aar, dog nu paa de fleste Steder, især i Hammerum Herred : 4) Boghvede (hvortil Jorden fældes i April strap føt Bygsæd, og plojes anden Gang sidst i Maj eller ssrst i Iunii), eller Spergel. 5) l Rug 6) Hvorefter Jorden hviler i 6, 7, 8 Aar, dog i de nnddelgode Sogne i Ulvborg-Hind Herreder kun i 4 u 5 Aar. Paa de flarpeste Jorder, f. Ex. i Sunds, Drre, Skarild, Arnborg Sogne i Hammerum Herred samt Hover, Omme, Vind, Vinding, Raasted og Nor Felding i Ulvborg Hind Herreder, er Driftsmaaden hos Nogle: 1, Byg og Boghvede, faaer sammen efter 2 Pløjninger og stærk jordblandet Gjodstning, eller ogsaa alene Boghvede, eller Spergel til forste Kjerv; derpaa 2, 3, 4, Rug; hvorefter Hvile i 7, 8, 9 Aar, og længere. Undertiden tages atter Spergel efter den anden Rugkjerv og efter Spergelen Rug uden Gjodste i 1 Aar, ja stundom i 2 Aar; derefter ligger Jorden, indtil den springer med Lyng, eller Bonden faaer Gjodning lil atter at kunne indtage den.