Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

83 I Harbosre Sogn, hvis Jorder, som ovenfor meldt, have en ganske særegen Beskaffenhed, bruges og en fra de andre SognrS aldeles forskjellig Driftsmaade. Agerjorderne ere inddeelte enten i 4 eller i 6 Indtægter; i forfte Fald tage«: 1) Gjodet Byg, 2) Rug eller Havre; i sidste Fald ligesaa, og til Zdie Kjerv næsten altid Havre efter Rug; og i begge Tilfælde hviler Jorden i saa mange Aar som den har været under Brug, altsaa enten i 2 eller 3 Aar. Enkelte af de nordlige Herreders Jordbrugere, dog meest i Egnen af Lemvig, have begyndt at forsoge ubetydelige Forandrin, ger i den gjængse Drift, f. Ex. ved at brakke hvert Aar et lidet Stykke Land til Rug eller Hvede, eller ved ikkun at tage 4 Halme og forkorte Hviletiden. Da den Maade, hvorpaa Jordens foreløbige Bearbejdning med Ploven udfores, væsenlligen characteriserer en Egns Jordbrug, bor vi ikke her forbigaae at bemærke, at Banderne i Amtets nordre Deel, især i Hjerm Herred, have fra Arilds Tid plejet særdeles let, hvormed de endnu vedblive; saa at Madjorden neppe er 3 til 4 Tommer dyb. Dette har vel sin Grund deri, at den Gjodning, der her kan tilvejebringes, ikkun forflaaer saalcenge Jorden bear- bejdes til den i en Række af Aar sædvanlige Dybde, hvorfor man frygter, at Madjorden vilde ved dybere Pløjning gjores mindre frugtbar, da den derved blandedes med et ikke hidtil bearbejdet og gjodet Jordlag. Hjælpemidler til Glødningens Forøgelse ved Jord, blanding savnes ofte i denne Egn, hvor Hobjergningen desuden næsten overalt er ringe. Folgen af denne lette Plejning er, at Korn og Græs lider særdeles meget af Sommertørken, hvilket iscer viste sig i Aarel 1826. En fuldstændig Bearbejdning med 3 til 4 Pløjninger i tilbørlig Dybde og gjentagneHarvninger, vilde desaarsag her vcere særdeles at anbefale, hvorved hiin Frygt kunde bortfalde, saameget mere som Underlaget ej i Almindelighed kan antages at være ufrugtbart. En anden Uskik ved Pløjningen viser sig undertiden i denne Egn, nemlig at der ikke drages lige Furer; ja dette gaaer saa vidt, at man nu oq da paa en Bondes Mark træffer paa Agre, der ere pløjede enten som et S eller i en Halvcirkel. Denne Uskik, som ej heller er sjelden i Hedeegnen, hidrører fra at Plovkarlen, naar han 6-