Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82
Mange begynde dog nu at indsee, at de flade sig selv ved denne
fem« ofte sexaarige uafbrudte Dyrkning med langstraaet Sced, og
ved den lange Hvile, Jorden igjen behover. I de sildigere Aar er
det derfor i disse Sogne blevet almindeligere at tage: 1) Gron,
jordshavre, 2) Rug, gjodet, eller, hvor Jorden falder noget siid,
gjodet Byg, 3) Byg, 4) og 5) Havre. Denne Drift bruges nu
ogsaa nogle Steder i Skodborg-Vandsuld Herreder, men kun i der
Enkelte og paa de gode Jorder; og her tages da næsten altid Byz
til 2den Kjerv, der her stedse er den Soed, hvortil Glødningen an-
vendes, hvad enten Jorderne ere stærke og lerede, eller lette og
sandede.
Paa ringe Udmarksjorder tages: 1) Gjodet Byg, 2) Byg,
3) og 4) Havre, eller: 1) Havre, 2) Byg, 3) Havre; og derpaa
6, 8 å 10 Aars Hvile.
De sandmuldige og skarpere Jorder i Skodborg, Vandfuld,
Hjerm og Vinding Herreder dyrkes omtrent paa samme Vris som
Egnens bedre Jorder, dog med den Forfkjel, at der paa hine kun
saaes lidet Byg, mindre Havre, men saameget desmere Rug; thi
ligesom Leermarkerne udpines med Havre, saaledeS Sandmarkerne
med Rug. Her tages denne sidste til 3die Kjerv istedetfor Bygget,
og paa mange Steder folge 3 Rugkjerve efter hinanden, ja under,
tiden endog 4. Ofte er da del sidste Aars Afgrode, hvad en-
len den er Rug eller Havre, saa ussel,, at den ikke kan erstatte
Sæden og Arbejdet. Paa nogle Steder, saasom de flarpeste Dele
af Borbjerg og tilgrcendsende Sogne, tages endog indtil 3 Havre- ’
kjerve inden Jorden udlægges.
Paa Sporgsmaalet, hvorfor saa mange Kjerve tages, svares,
at saa erholdes dog noget til Kreaturernes Binterfode, men ellers
ikke. Navnet paa den sidste Kjerv er saa udtryksfuldt, at allerede
det synes at kunne afskrække fra at bruge den; den kaldes nemlig
Udflcebnings'Havre og Udfleebnings.Rug; mcn Bonden siger som
saa: jeg maa selv mangen Gang flæbe haardt, og det har Zntet
at betyde, naar jeg kun kan faae den nødvendige Hvile derefter; og
den stal min Jord ej heller savne.
Paa adskillige Steder, saasom i Gjording, Vemb, Buur og
flere Sogne, har det i den senere Tid været Skik, at tage en Kjerv ,
Spergel imellem Rugafgroderne, og der haves tydelig Erfaring
for, at Rugen Aaret derefter bliver bedre.