Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
82 Mange begynde dog nu at indsee, at de flade sig selv ved denne fem« ofte sexaarige uafbrudte Dyrkning med langstraaet Sced, og ved den lange Hvile, Jorden igjen behover. I de sildigere Aar er det derfor i disse Sogne blevet almindeligere at tage: 1) Gron, jordshavre, 2) Rug, gjodet, eller, hvor Jorden falder noget siid, gjodet Byg, 3) Byg, 4) og 5) Havre. Denne Drift bruges nu ogsaa nogle Steder i Skodborg-Vandsuld Herreder, men kun i der Enkelte og paa de gode Jorder; og her tages da næsten altid Byz til 2den Kjerv, der her stedse er den Soed, hvortil Glødningen an- vendes, hvad enten Jorderne ere stærke og lerede, eller lette og sandede. Paa ringe Udmarksjorder tages: 1) Gjodet Byg, 2) Byg, 3) og 4) Havre, eller: 1) Havre, 2) Byg, 3) Havre; og derpaa 6, 8 å 10 Aars Hvile. De sandmuldige og skarpere Jorder i Skodborg, Vandfuld, Hjerm og Vinding Herreder dyrkes omtrent paa samme Vris som Egnens bedre Jorder, dog med den Forfkjel, at der paa hine kun saaes lidet Byg, mindre Havre, men saameget desmere Rug; thi ligesom Leermarkerne udpines med Havre, saaledeS Sandmarkerne med Rug. Her tages denne sidste til 3die Kjerv istedetfor Bygget, og paa mange Steder folge 3 Rugkjerve efter hinanden, ja under, tiden endog 4. Ofte er da del sidste Aars Afgrode, hvad en- len den er Rug eller Havre, saa ussel,, at den ikke kan erstatte Sæden og Arbejdet. Paa nogle Steder, saasom de flarpeste Dele af Borbjerg og tilgrcendsende Sogne, tages endog indtil 3 Havre- ’ kjerve inden Jorden udlægges. Paa Sporgsmaalet, hvorfor saa mange Kjerve tages, svares, at saa erholdes dog noget til Kreaturernes Binterfode, men ellers ikke. Navnet paa den sidste Kjerv er saa udtryksfuldt, at allerede det synes at kunne afskrække fra at bruge den; den kaldes nemlig Udflcebnings'Havre og Udfleebnings.Rug; mcn Bonden siger som saa: jeg maa selv mangen Gang flæbe haardt, og det har Zntet at betyde, naar jeg kun kan faae den nødvendige Hvile derefter; og den stal min Jord ej heller savne. Paa adskillige Steder, saasom i Gjording, Vemb, Buur og flere Sogne, har det i den senere Tid været Skik, at tage en Kjerv , Spergel imellem Rugafgroderne, og der haves tydelig Erfaring for, at Rugen Aaret derefter bliver bedre.