Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

99 Kartofler i Mængde, tilstaae, at de aldrig ved de gjentagne Op- samlinger have erholdt over 3pCt. d) Ogsaa frygter man, at Vesteregnens lette Sandjorder ikke taale den stærkere Bearbejdning, som Brakfrugtavlen udkrcevcr, da de derved vilde blive altfor lose, saa at de af et tort Foraars Stor- me endog kunde vphvirvles og foraarsage Sandflugt. Dette har jo vel nogen Grund, forsaavidt Jorderne ere meget lette; men man maa da hjælpe sig med en Plejning mindre, ikke tromle Jorden, derimod gribe til Harven saasnart Stormen har lagt sig, hvis Sæden ikke er opløben; er denne forst et Par Tom- mer hoj, plejer Jorden ikke let at fyge. Fremfor alt bor Nugen saaes tidligt, for at den kan dække Jorden inden Vinter, da Bar- frost eller Foraarslorke og Blæst ellers let anrette Skade. e) I den nordre Deel af Amtet, især i Lemvig Egnen, hvor Jordbunden er saa fugtig at der næsten ingensteds kan haves Kjel, der under Jorden, vil vanskeligere findes Huusrum til det Forraad af Kartofler, som man, om end disse opbevares i Dynger paa Mar- ken, dog altid bor være forsynet med hjemme, til den daglige For. brug, og for ikke at udsættes for Forlegenhed om ualmindelig Frost eller Sneefog skulde hindre Dyngernes successive Aabning. Paa flere af de Steder, hvor Rodfrugter dyrkedes i størst Mængde, saasom ved Vejrum Prcestegaard, Krogsdal, Sinding- gaard, haves ej heller Kjeldere under Jorden; men deels lægger wan Rodfrugterne i Batkerier, som tilhylles vel, deels opbevares de i Husene, f. Ex. imellem Faarcstierne. Disse Forraadshuse, hvori kunne rummes flere Hundrede Tønder, fyldes da naarVejret er mildt, og forsynes med tætpakket Foder ved begge Ender, nem- lig mellem Bygningens Udrevceg og Kjeldervceggen. At Vexeldrift og Sommerstaldfodring lade sig ret vel iværk, fatte endog tæt ved Vesterhavet, vise desuden de Forsog, som enkelte driftige Landmænd, tildeels boende ikke langt fra Havkysten, have Udfort med Held. Imidlertid vilde det maafkee, efter Agerbrugets nærværende standpunkt i Amtet, være forsigtigst handlet af dets Agerdyrkere, de, i at indføre Forbedringer, fordet forste valgte en Middelvej •mellem det Gamle og Ny; hvad der af det sidste iscerdeleshed for- mener at anbefales, mene dygtige og stedkyndige Landmænd at 7’