Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
112 efterat have faaet deres gode Lag Kalk, skal have baaret Havre i 14 (der siges endog 18) paa hinanden folgende Aar; men som natur- ligviis ogsaa bleve saa udflcebte, at de forst i den nyere Tid, ved 10 å 12 Aars uafbrudte Hvile og en rundelig Gjodfkning til 4a5 Aars Afgrøder, ere komne til at ligne anden Mark. For det meste fortes over 80, ja undertiden over 100 Lces Kalk paa en Tonde Land, hvoraf toges 10 å 12 langstaaende Afgrøder. Naar den saaledes udpidskede Jord igjen blev optagen til Seed, fandt man, nt den ikke var saa sikker til Rug, som tilforn, og at undertiden allerede i forste Kjerv en Mængde af uvelkomne Tidsler indfandt sig; og mangen Son havde sand Aarsag til, at beklage sig over sin alt for flittige Fader. Hvor sørgeligt, at denne Misbrug skulde sinde Sted; thi der er nu en saadan Frygt her, for at bruge Kalk til den Jord, som eengang tilforn har faaet den, at man næsten aldrig seer et eneste Lces Kalk lagt paa allerede opdyrket Jord. Og dog er der ikke Tvivl paa, at jo Kalken nu, da omtrent 40 Aar ere forløbne, siden den blev brugt, kunde igjen gjore god Tjeneste. For nogle Aar siden lod Provst Krarup fore 18 Lces Kalk paa 11 Td. Land, og Aaret derefter 20 Loes paa et netop ligcsaa stort Stykke Jord, tildeels fordi han ikke kunde gjodste det saa godt som han gjerne vilde; og han har derefter hayt ypperligt Korn og frodig Klever. Kalken har her stedse været brugt i ran Tilstand. Den brændte Kalk vilde vel og i denne Egn være for kostbar som Gjod- nings- og Jordforbedringsmiddel. Provst Krarup har dog ogsaa hermed gjort et Forsøg paa et Areal af 7 Skpr. Land muld- leret Jord, der blev behandlet paa folgende Maade: Efterat Ageren havde Aaret tilforn baaret Gronjordshavre, var den det folgende Aar vel begroet med Erter. Da de vare ved at sætte Bælge, lod han dem afflaae og udsprede for strap at faae dem overdryssede med Meelkalk, paa det at de saa meget snarere skulde forraadne, og han nogen Tid derefter kunde nedpløje denne Gjodning og besaae Stykket med Rug. Men da Etterne vare spredte, indtraf Omstændigheder, som indtil paa 5te Dag hindrede ham i, at faae Kalken bragt did. Imidlertid var Ertestraaet blevet temmelig indtørret, saa han fandt sig beføjet til at forandre sin Plan. Han lod nu Ertehalmen rive sammen i to Rader langs ad Ageren, og Vognen med Meelkalken paa lod han ganske sagte