Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
113 kjore imod Vinden langs over disse Rader, og en Karl med ett Skovl fore Kalken bag ud af Vognen midt ned i Ertehalmen. Fra Siderne paa Raderne blev derefter taget Halm og lagt oven over Kalken, saa at den laae indhyllet i Ertehalmen, og til Slut, ning blev det Hele tildækker med Furestumper. Hans Forventning, at Ertehalmen efter faa Ugers Forlob ffulde begynde al raadne og blive skjor, flog ganske fejl og saadant fandt ikke Sted for i det folgende Foraar. Da lod han denne Masse, som bestod af om- meldte Ertehalm og 15 Tdr. Meelkalk, udsprede over Ageren, lillige- Med omtrent 40 Læs Parkdynd, som i den foregaaende Sommer var bjerget. Ageren bar forste Sommer derpaa en meget god tora- det Bygkjerv, og det folgende Aar en ligesaa god Havrekjerv, naar undtages, at der var en saadan Mængde Tidfler, at hvis det havde voeret muligt at adskille dem, vilde man vist have fundet, at Af- grøden af Tidfler overgik den afHavre. I de to derefter folgende Sommere, da han havde lovet sig en god Kleveravl derpaa, har der næsten ikke været andet end Tidfler. Udfaldet af dette Forsøg var saaledes langt fra at svare til Bekostningen og Forventningen. Ved Moltrup har man for endeel Aar siden opdyrket nogen taa Jord ved Hjælp af Kalk, som, saavidt vides, blev hentet fra de omtalte Kridegrave. Det Opdyrkede flat have givet mange og gode Afgrøder, men fandtes nu i hojft ufrugtbar Tilstand, en Følge af, al disse have udpiint Jordens sidste Kræfter. Ved Sindinggaard er brugt brændt Kalk til at stroe mellem Jordlagene, hvormed Svmmergjodsken blandes, hvorefter en herlig Dirkning viste sig paa de maaraglige Hede-Torv, som derved bur, ligere opløstes. Ligeledes er den her bleven brugt til Overgjodning om Foraaret paa Klever, hvor den dog ikke vifte sig saa virksom som Äffe. (Sod og Hestcgjodning er her anvendt i samme Djemed, wen kunde ej heller i Virkning svare ril Torveaske, som ej var Udludet af Negn). I det sidste Decenniums terre Somre er mangen Dam bleven renset for det deri værende D)nid, hvis Doerd erkjendes, skjondt det bog ansees for at have langt ringere Kraft end animalst Gjodning. Dets Evne som Gjodske maa jo og især beroe paa, hvad Tilstod Dammen har havt, eller hvilke Dyndets oprindelige Dele have ^«ret. Hvor Vandstedels Underlag er leret, var Dyndets Virk« 8