Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

117 overalt i Harboore Sogn sindes adskillige smaa Brinker, der under stærk Storm ved forskjellige Lejligheder ere sammenfogne af det lose Sand og tildeels med Tiden ere overgroede med noget tort Græs. Disse smaa Brinker har han bortfort fra de høje Steder og nedkjort dem i Agerrenene, hvor han ved dyb Plejning har blandet dette Sand med det sure og kolde Jordsmon, som der fandtes, hvilket har gjort en god Virkning, saa at han nu avler næsten lige godt baade pan forhenværende hoje og lave Steder. AfdodeIustitsraad Schonau bemærkede: ,,Maatte dette Exempel i Almindelighed følges af Harboore Sogns Beboere, vilde det vist forøge Korn.Produktionen i dette Sogn med mere, end £)eeL'z Ved Vinderup i Ginding Herred har man paafort de sandede Marker 80 til 100 Læs Tørvejord pr. Tonde Land. — Ved Sin- dinggaard er paa Sandmarken fort baade Tørvejord og Leer, og begge Dele fandtes saare nyttige. Torvejorden er her sædvanligen først anvendt til Strøelse omSommeren under Sviin, Hons eller Horn- qvcrgel. — Bønderne begynde ogsaa paa sine Steder at indsee For- delen af at anvende Mosejord tit deres Sandmarkers Forbedring; hvor dette er forsagt, har man enten fjert Tørvejorden lige fra Mosen, spredt den paa Ageren og nedplejet den, eller og blandet den i Møddingen. Den gode Virkning heraf er især øjensynlig paa de første Afgrøder. For en Snees Aar siden var det alminde- lig Tro blandt Venderne, og er del tildeels endnu, at Smul af Skudtorv ikke burde bruges til Blandingsgjodffe, da det formeen-- tes at fylde Jorden med Senegræs; sædvanligen fores det paa Veje eller andre Steder for at dæmpe Sandet. I Lonborg og de øvrige Sogne ved Skjern Aa benyttes un- dertiden til Blandgjodning de Jordstykker, Fleg, m. m., som ved Højvande opskylles af Aacn og Grøfterne. Men paa det vestre Strog af Amtet, hvor Jorderne ere bedre og Hobjergmngen rigere, vise Beboerne iovrigt langt fra ikke den Omsorg for Gjodningens Forøgelse ved Blandingsmoddinger, som i Hedeegnene, og de behøve det ej heller. Af vegetabilste Gjodningsstoffer er Lyngen det meest brugelige. Den afhugges gjerne om Efteraaret og hjemfores loesseviis for at anvendes deels som Strøelse under Qvæget, deels til at sprede i og udenfor Gaardsrummet, hvor den meste Færdsel falder, ligesom foroven er meldt om Hedetorvene.